Polsk chauffør blev udvistFredag 10. juni 2022 kl: 10:51 Af: RedaktionenRetten i Odense afsagde torsdag dom i en sag mod en 44-årig polsk lastbilchauffør, der blev standset ved Middelfart af politifolk fra Tungvognscenter Syd ved Sydøstjyllands Politi 8. juni for to år siden - Da medarbejderne fra Tungvognscenter Syd kontrollerede lastbilen og chaufførens papirer, viste det sig, at den polske chauffør kørte med et andet førerkort end sit eget, siger specialanklager Pernille Moesborg og fortsætter: - En nærmere efterforskning viste, at han slet ikke havde førerret, da han var frakendt førerretten i hjemlandet. Det førte til et anklageskrift på 40 forhold for kørsel på en andens førerkort og kørsel uden at have erhvervet førerret i perioden fra 10. maj til 8. juni 2020. Retten fulgte anklageskriftet og idømte den polske chauffør 60 dages betinget fængsel, en samlet bøde på 89.000 kroner og en ubetinget frakendelse af førerretten til de tunge køretøjer i Danmark i seks måneder fra endelig dom. Derudover blev den 44-årige chauffør idømt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år. Den polske chauffør mødte ikke i retten og forsvareren udbad sig betænkningstid på chaufførens vegne. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |