|
TRANSPORTORGANISATION OM FORSLAG FRA EU-KOMMISSIONEN
Forslaget vil smadre det indre markedTorsdag 9. juni 2022 kl: 09:45 Af: Redaktionen- Det har aldrig været tanken med vejpakken, og forslaget er fuldkommen uden for skiven. Traileren er en del af produktionsapparatet og følger varerne og godset, siger Rune Noack, der er transportpolitisk chef i brancheorganisationen DI Transport i en kommentar til et forslag fra EU-Kommissionen om, at påhængskøretøjer - eksempelvis lastbiltrailere - lige som den trækkende lastbil, hver ottende uge skal retur til det land, de er registreret i - Det vil smadre det indre marked fuldkommen, hvis transportvirksomhederne skal til at flytte tomme trailere rundt i Europa uden nogen som helst grund. Der er i forvejen stor mangel på kapacitet”, Hos DI Transport er vurderingen, at kravet om, at lastbiler skal retur til hjemlandet hver ottende uge, har betydet øget brændstofforbrug og lavere kapacitet i EU's indre marked. - Det kan ikke være meningen, at transportbranchen skal brænde diesel af uden grund. Det var i forvejen en skævert at stille krav om, at lastbilen skulle retur, siger Rune Noack og fremfører, at det kun bliver værre, hvis kravet også udvides til at omfatte påhængskøretøjer som eksempelvis lastbil trailere. - I sidste ende vil det føre til markant højere transportpriser i EU, hvilket vil skade samhandlen og begrænse væksten, siger Rune Noack, der forklarer, at danske transportvirksomheder har trailere rundt om i hele EU for at levere varer til deres kunder. - EU-Kommissionen er ude af trit med virkeligheden. Vi skal have EU-debatten drejet over i, hvordan vi kan effektivisere og udvikle godstransport og logistik i Europa frem for at stille forhindringer i vejen, siger Rune Noack. Forslaget er sendt i høring og DI Transport vil rejse problemstillingen over for EU-Kommissionen og Transportministeriet. EU-Kommissionen's forslag kan ses her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |