Energiselskab leverer HVO-diesel og CO2-neutral strøm til festivalTirsdag 24. maj 2022 kl: 11:28 Af: RedaktionenNår årets udgave af NorthSide-festivalen løber af stablen i Eskelunden på sydsiden af Aarhus Å, kommer den til at køre på lokal energi i form ag HVO-diesel og CO2-neutral strøm leveret af energiselskabet OK, hvis hovedsæde ligger omkring en kilometer fra festivalpladsen OK er ny energipartner for festivalen, som har brug for en del energi til teknik og højttalere på festivalens forskellige scener. Ud over strøm leverer selskabet HVO Biodiesel til festivalens maskinpark samt nye batteridrevne ladestandere til elbiler. Med samarbejdet med OK kan NorthSide sænke CO2-udledningen på både strøm og transport ganske betragteligt. - Tilbage i efteråret 2020 kunne vi stolt annoncere, at den nye NorthSide-plads på Eskelunden ville give mulighed for en festival på grøn strøm og med 2022-udgaven af NorthSide lige for døren, er vi stolte af at kunne lancere OK som vores leverandør af grøn strøm, siger Martin Thim, der er Partnership and Sustainability Manager hos NorthSide. - Samarbejdet med OK åbner også nye muligheder for at forbedre og reducere vores CO2-udledning på transportfronten. Det betyder blandt andet, at vi kan omlægge dele af vores tunge transport til at køre på ren HVO Biodiesel, og det giver spændende muligheder for at teste mobile el-ladestandere til rækken af elbiler, som bruges til afvikling af NorthSide, uddyber Martin Thim. Lidt om HVO Biodiesel:
Lidt om grøn strøm:
Som leverandør af grøn strøm køber OK certifikater fra vedvarende energikilder svarende til den mængde af energi, NorthSide bruger. OK har valgt at købe disse certifikater i Danmark, fordi det giver mening at støtte lokal, grøn energiproduktion. Det kan eksempelvis være fra danske vindmøller © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |