Ny politistation i Sønderjylland bliver indviet først i næste ugeMandag 16. maj 2022 kl: 11:25 Af: RedaktionenMandag 23. maj indvier Syd- og Sønderjyllands Politi byens nye politistation på H. P. Hanssens Gade i det centrale Aabenraa. I den anledning er alle Aabenraas borgere inviteret til at kigge forbi Beredskabsstationen i Aabenraa flyttede 4. marts fra den tidligere station på Haderslevvej til nye og mere tidssvarende lokaler på H. P. Hanssens Gade 23 i det centrale Aabenraa. Nu er personalet kommet på plads og er klar til at vise de nye istandsatte lokaler frem. Syd- og Sønderjyllands Politi inviterer derfor til indvielse mandag 23. maj, hvor alle er velkomne til at komme på rundvisning i de nye lokaler. Udenfor bliver der lejlighed til at se nærmere på både politibiler, motorcykler og andre køretøjer, ligesom der bliver lejlighed til at få en snak med politiet og få lidt at spise. Politistationen i Aabenraa huser en lang række funktioner. Stationen er udkørselssted for de lokale beredskabspatruljer og for færdselspolitiet, hundesektionen og indsatslederfunktionen i den sydlige del af politikredsen. Derudover huser stationen ekspedition med borgerbetjening, de lokale forebyggelsesmedarbejdere, medarbejdere fra Central Efterforskning samt politikredsens bevillings- og tilladelseskontor. Aabenraas nye beredskabsstation indvies med taler og snoreklip klokken 13, hvorefter der er rundvisning indenfor, køretøjer og pølsevogn udenfor. Alle er velkomne. Arrangementet slutter klokken 16. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |