45 procent af de lettere lastbiler er leveret af den samme

Fredag 6. maj 2022 kl: 10:59
Af: Redaktionen

Tyske MAN har i løbet af årets første fire måneder leveret 45 procent af de nyregstrerede lastbiler i den lettere ende mellem 3,5 og 16 tons totalvægt. MAN tegner sig i følge Bilstatistik.dk for 74 ud af de i alt 162 nyregistrerede lastbiler i segmentet, hvilket er over tre gange så mange som i samme periode sidste år

Mercedes-Benz og Iveco, som sædvanligvis har ligget på de to øverste pladser på listen over leverandører af lastbiler i segmentet fra 3,5 tons ti l16 tons totalvægt har begge leveret færre lastbiler i løbet af årets første fire måneder, end de gjorde i den tilsvarende periode sidste år.


Mercedes-benz har leveret 25 mod 38, mens Iveco har leveret 18 mod 36.


I nedenstående tabel kan man se antallet af nyregistrerede lastbiler mellem fra 3,5 ton til 16 tons i årets første fire måneder sammenholdt med samme periode sidste år.


Det er værd at bemærke at lastbilleverancerne både sidste år og i år er påvirket af corona-tiden med begrænsninger i produktionen og besværligheder med leverancer af komponenter. Hvordan den aktuelle situation med krig i Ukraine påvirker leverancerne fremover, ses endnu ikke i tallene. Men MAN har eksempelvis haft lukket ned for sin produktion i seks uger i en periode fra marts til sidst i april.


Mærke

Januar - april 2022

Januar - april 2021

Antal

Andel

Antal

Andel

MAN

74

45,40 %

21

13,91 %

Mercedes-Benz

25

15,34 %

38

25,17 %

Iveco

18

11,04 %

36

23,84 %

Volvo

15

9,20 %

22

14,57 %

Fiat

13

7,98 %

-

-

Volkswagen

7

4,29 %

13

8,61 %

Fuso

5

3,07 %

2

1,32 %

DAF

3

1,84 %

5

3,31 %

Renault

2

1,23 %

10

6,62 %

I alt

162


147



(Kilde og tabel: Bilstatistik, De Danske Bilimportører)



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.