Virksomheder kan nu søge om tilladelse til international godskørsel for fremmed regning i varebiler

Fredag 29. april 2022 kl: 13:07
Af: Redaktionen

Det er nu muligt for vognmænd, at søge tilladelse til at udføre international godskørsel for fremmed regning i varebiler. Kravet om tilladelser til at udføre international godskørsel for fremmed regning i varebiler, der træder i kraft 21. maj, er et resultat af arbejdet med at føre reglerne i EU's vejpakke ud i virkeligheden

Tilladelsen udstedes af Færdselsstyrelsen, som en fællesskabstilladelse med særlig markering af, at der er tale om godskørsel for fremmed regning i varebiler, og at den kun til international godskørsel i varebiler.
 

Supplerende nationale regler
De supplerende nationale regler om tilladelsesordningen blev vedtaget med lov nr. 159 om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. af 31. januar 2022, ligesom der nu er sendt udkast til ændring af bekendtgørelse om godskørsel i offentlig høring.
 

Hvis man som vognmand også udfører national godskørsel i varebiler, skal man således stadig have en særskilt tilladelse hertil.
 

De nye regler om tilladelse til international varebilskørsel for fremmed regning i varebiler betyder blandt andet også, at virksomheder, der udfører international godskørsel for fremmed regning i varebiler, i vidt omfang skal leve op til de samme regler som virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i lastbiler - eksempelvis etableringskrav, vandelskrav, krav til det økonomiske grundlag og krav om faglige kvalifikationer.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.