Konference sætter fokus på digitalisering i EuropaTorsdag 21. april 2022 kl: 11:41 Af: RedaktionenFredag 29. april vil transportorganisationen ITD, sammen med Europabevægelsen afvikle en fælles konference om digitalisering i Europa. Arrangementet foregår på Islands Brygge i København og er gratis for alle "Et Europa klar til den digitale tidsalder”. Det er én af EU-Kommissionens seks officielle prioriteter, som kommissionsformand Ursula von der Leyen meldte ud ved sin tiltræden. I 2021 rykkede Danmark samtidig frem på en førsteplads i den årlige Digital Economy and Society Index (DESI) rapport fra EU-Kommissionen, som måler fremskridt i digitalisering i EU. Det giver Danmark en naturlig position som inspirationskilde for digitalisering i Europa. Men transportområdet er endnu ikke med fremme, selvom der ellers er et stort potentialer for at skabe vækst og effektivisering med et større digitalt fokus. Som oplæg til konferencen forklarer arrangørerne: Transportbranchen er en af de mest grænseoverskridende brancher i EU. Der stilles store dokumentationskrav til vognmænd, når de krydser grænser. Jo flere dokumenter den kontrollerende myndighed kan hente digitalt, jo nemmere er det for vognmanden og chaufføren, så de slipper for at have flere ringbind af dokumenter med i bilen. Spørgsmålet er, hvordan Danmark kan sætte turbo på omstillingen til en mere digital transportbranche? Det spørgsmål og flere andre bliver behandlet på ITD's og Europabevægelsen's konference om digitalisering i Europa. Programmet ser foreløbigt ud som følger: 9:15-9.25: Velkomst v/ Louise Hededam, moderator 9.25-9.40: Key-note v/ Trine Bramsen, transportminister 9.40-10.10: Oplæg v/ Henriette Kjær – chef for Politisk afdeling, ITD Digitalisering af vejgodstransporten i Danmark og EU Pause 10.25-10.40: Oplæg v/ EU-repræsentant 10.40-10.50: Oplæg v/ Erhvervsstyrelsen v. Tobias Panduro, chef for Digital Vækstpolitik Hvordan arbejder Erhvervsstyrelsen for at fremme digitalisering af dansk erhvervsliv, og hvordan skaber det vækst og udvikling for vejgodstransportbranchen? 10.50-11.00: Oplæg v/ Digitaliseringsstyrelsen v. Anders Juul Rasmussen, teamleder i Kontor for Analyse og Policy, Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning Hvordan sikres gode rammebetingelser for digitalisering af myndigheds- og kontrolprocesser til gavn for dansk erhvervsliv? Og hvilke perspektiver er der i arbejdet nationalt og på EU-niveau? 11.00-11:45: Paneldebat: Hvad skal der til for, at paneldeltagerne kaster sig ind i kampen for at få digitaliseret vejgodstransporten i både Danmark og EU? 11:45-11:50: Opsummering, afslutning og tak for i dag v/Louise Hededam 11:50: Netværkspleje og forfriskninger Konferencen finder sted i Kulturhuset Islands Brygge på adressen Islands Brygge 18, 2300 København. Interesserede kan tilmelde sig via dette link: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |