UDSPIL FRA S-REGERINGEN:
Danmark skal være grønnere og uafhængig af gas fra RuslandTirsdag 19. april 2022 kl: 13:16 Af: RedaktionenDanmark skal hurtigst muligt være fri for energi importeret fra Rusland. Svaret på den udfordring er ifølge S-Regeringen omstilling til en mere bæredygtig energiforsyning. Derfor præsenterer S-Regeringen et udspil - "Danmark kan mere II" - med fem konkrete spor, der tilsammen sætter en retning for et "grønnere og mere sikkert Danmark" Med udspillet "Danmark kan mere II", vil S-Regeringen øge tempoet i den grønne omstilling med langt mere strøm baseret på energi fra sol og vind, hurtig udfasning af gasfyr og mere biobaseret gas. Den grønne fjernvarme skal være udrullet senest i 2028 - og borgere med fyr, der bruger fossile brændstoffer, skal i år have besked om, hvorvidt der er fjernvarme på vej til deres hjem. Ifølge S-Regeringen skal Danmark firedoble den samlede produktion af vedvarende energi på land frem mod 2030. Nordsøens havvindspotentiale skal udnyttes, og forberedelserne til flere energiøer sættes i gang. Derudover skal der opstilles endnu flere havvindmøller inden udgangen af 2030. - Klimakampen har aldrig været vigtigere, og vi vil forsyne Europa med grøn energi og fortrænge russisk gas. Derfor foreslår vi at firedoble produktionen af vedvarende energi på land, og vi gør klar til flere energiøer. Samtidig skal husejere med sorte fyr over på fjernvarme eller grønne varmepumper,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i forbindelse med præsentationen af planen. Udspillet består i alt af fem spor, der tilsammen vil accelerere den grønne omstilling i Danmark og Europa:
S-Regeringen om planen fem punkter: Mere grøn varme. Naturgas skal udfases Danmark skal reducere forbruget af naturgas for hurtigst muligt at blive uafhængig af Rusland. Derfor skal de omtrent 400.000 husejere med fossil opvarmning over på en anden varmekilde. Fjernvarmenettet skal udvides, så endnu flere husstande kan få grøn og billig varme. Det er regeringens mål, at de sidste fjernvarmeprojekter er afsluttet i 2028. For hjem, der ikke kan få fjernvarme, er målet, at de skifter fyret ud med en grøn varmepumpe. For de resterende husholdninger skal naturgassen skiftes ud med grøn gas. Regeringens tiltag:
EU-Kommissionen vurderer, at EU’s forbrug af russisk gas kan reduceres med to tredjedele inden årets udgang og udfases helt inden 2030. Danmark ønsker at påtage sig en ledende rolle i at nå målet ved at øge udbygningen af grøn gas, bidrage med grøn energi, grønne løsninger og dansk naturgas. Regeringens tiltag:
Danmark skal drives af grøn strøm, der skal erstatte benzin og diesel i vores biler, fjerne naturgassen i vores hjem samt fortrænge olie, kul og gas fra vores industri. Det vurderes, at der er potentiale for at udnytte 35 gigawatt (GW) havvind i Danmark frem mod 2050, og det potentiale ønsker regeringen at høste til fulde. De 35 GW havvind er 15 gange så meget, som vi har i dag – og svarer desuden nogenlunde til det, vi så på globalt plan i 2020. Regeringen vil udbygge massivt med vedvarende energi allerede frem mod 2030, både til lands og til vands, hvilket skal gøre Danmark til nettoeksportør af grøn energi i 2030. Regeringens tiltag:
Grønne danske løsninger kan omstille Europa Ikke bare Danmark, men hele Europa står over for en omfattende grøn omstilling. Senest i 2050 skal EU være klimaneutral, og Danmark går forrest i arbejdet for at skabe et grønnere og mere energiuafhængigt Europa. Regeringens tiltag:
Grøn skattereform – omstilling af industrien Danske virksomheder skal producere så klimavenligt som muligt, og udledningen af CO2 skal ned. Regeringen fremlægger et udspil til en grøn skattereform, der skal være en hovedmotor i den grønne omstilling. Reformen indeholder en ensartet CO2-afgift samt grøn støtte, der skal holde hånden under danske arbejdspladser. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |