Færgerederi ansætter ny økonomidirektør

Fredag 8. april 2022 kl: 12:23
Af: Redaktionen

Jesper Mikkelsen Heilbuth vil senest 1. juli i år til træde stillingen som CFO - økonomidirektør - i færgerederiet Scandlines. Han vil indgå i direktionen i rederiet med reference til den administrerende direktør Carsten Nørland

Færgerederi ansætter ny økonomidirektør
Jesper Mikkelsen Heilbuth vil senest 1. juli i år til træde stillingen som CFO - økonomidirektør - i færgerederiet Scandlines.
Jesper Mikkelsen Heilbuth, der er 45 år, overtager som Chief Financial Officer (CFO - på dansk: økonomidirektør) for Scandlines ansvaret for koncernens samlede funktioner inden for Finance, Treasury, IT og Procurement.  


Jesper Mikkelsen Heilbuth har siden 2020 været Group CFO og medlem af direktionen for den internationale fødevarevirksomhed A. Espersen A/S, der har hovedsæde i Rønne. Han er uddannet statsautoriseret revisor og startede sin karriere i revisions- og rådgivningsvirksomheden KPMG, hvorefter han i 10 år var Vice President, Head of Group Finance & Tax i rederi- og logistikvirksomheden DFDS. 


- Jeg er glad for at kunne byde Jesper velkommen til Scandlines og til direktionen. Han kommer med stærke erfaringer inden for færgedrift, transportbranchen og fødevarer – erfaringer som vi absolut kan drage nytte af i Scandlines. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger Scandlines' administrerende direktør Carsten Nørland. 


Jesper Mikkelsen Heilbuth afløser Per Johannesen Madsen, der i februar 2022 meddelte, at han efter ti år som CFO havde besluttet at forlade rederiet. 

 







Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.