Mand i Sorø spærrede udenlandsk lastbil inde med påhængsvogn

Fredag 18. marts 2022 kl: 09:40
Af: Redaktionen

Torsdag formiddag fik politiet på Midt- og Vestsjælland en anmeldelse om, at en udenlandsk lastbil var blevet lukket inde på en adresse lidt uden for Sorø, hvor lastbilens chauffør havde forsøgt at vende sin lastbil

Midt- og Vestsjællands Politi skriver i døgnrapporten for det seneste døgn, at ejeren af grunden - en 26-årig mand - var blevet så fortørnet over, at den udenlandske chauffører havde tilladt sig at vende inde på hans grund, at han havde spærret lastbilen inde ved at blokere vejen med en påhængsvogn. 


Den 26-årige mand havde til hensigt at lukke lastbilen ud igen, selv om politiet anmodede ham om det. Ifølge politiet forsøgte han at spærre vejen med flere køretøjer. For at få arbejdsro på stedet blev den 26-årige anholdt torsdag eftermiddag klokken 13.40 efter politilovens bestemmelser og blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. 


Den udenlandske chauffør kom efterfølgende videre i sin lastbil, og den anholdte blev løsladt klokken 15.40.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.