Brændende autotransport-skib driver rundt uden besætning

Fredag 18. februar 2022 kl: 10:00
Af: Redaktionen

Brændende autotransport-skib driver rundt uden besætning
(Foto: Den portugisiske flåde)

Skibet »Felicity Ace«, der er bygget til transport af biler i 2005 og registreret i Panama, driver rundt uden besætning omkring 90 sømil sydvest for øen Faial i øgruppen Azorerne. Onsdag udbrød der brand på skibet, der var på vej med sin last af biler fra Emden i Tyskland til Davisville i den amerikanske delstat Rhode Island i det østlige USA

Branden bredte sig så hurtigt, at skibets 22 mand store besætning besluttede at forlade skibet, der sejler for det japanske rederi, MOL. Besætningen blev efterfølgende bragt i sikkerhed af den portugisisk flåde.


»Felicity Ace« bliver overvåget af et patruljeskib fra portugisisk flådefartøj. Ifølge den portugisiske flåde er der indtil videre ikke synlige spor af forurening i området.


Det er endnu ikke klarlagt, hvordan det brændende skib skal bugseres i havn.








Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.