IT-VIRKSOMHED:
Transportbranchen kan høste afledte gevinster af ny bogføringslovOnsdag 9. februar 2022 kl: 09:25 Af: RedaktionenEn ny bogføringslov stiller nye krav til digitalisering af regnskabsmateriale. Ifølge en fintech-direktør kan de lovkrav, der ved første øjekast ser besværlige ud, imidlertid ende med at blive til gavn for mange transportvirksomheder. - Nye lovkrav bliver sjældent mødt med begejstring af de virksomheder, de omfatter, men min klare vurdering er, at i transportbranchen vil rigtig mange ende med at få gavn af den nye bogføringslov. Loven stiller nogle ret omfattende krav til digitalisering af regnskabsmateriale, og det forhold tror jeg ret hurtigt kan resultere i en række meget kontante gevinster for vognmændene, siger Henrik Kruse, der er direktør i it-virksomheden Digisense Til foråret forventes Folketinget at vedtage en ny bogføringslov om digital opbevaring og backup af regnskabsmateriale. Loven betyder, at de fleste danske virksomheder snart skal i gang med at justere systemer eller procedurer for at stå klar til de nye regler. I første omgang kan det måske lyde dyrt og besværligt, men ifølge Henrik Kruse kan resultatet meget vel blive det stik modsatte. - Min klare vurdering er, at i transportbranchen vil rigtig mange ende med at få gavn af den nye bogføringslov, siger Henrik Kruse og peger på, at selvom loven vil stille nogle ret omfattende krav til digitalisering af regnskabsmateriale, kan det efter hans vurdering ret hurtigt resultere i en række kontante gevinster for vognmændene. Digitaliseringen fjerner dyre fejl Ifølge Henrik Kruse er der i første omgang to områder, hvor transportvirksomhederne vil kunne mærke gavnlige effekter, når de begynder at digitalisere de ting, loven kræver. - Ofte har man inden for transport en stor mængde ekstra bilag, som skal dokumenteres i forbindelse med fakturaen. Det giver nogle tunge og tidskrævende processer, som naturligt medfører omkostninger, man i meget vidt omfang kan skære væk, når man digitaliserer området, siger Henrik Kruse og fortsætter: - Samtidig giver digitaliseringen af bilag mulighed for automatisk at kontrollere for fejl i priser og aftaler, som kan koste virksomheden dyrt. På den måde vil der ikke blot ligge en administrativ besparelse, men også en kontant besparelse i, at man for eksempel undgår fejl i betalinger. Vi ved fra mange kunder, at den slags fejl kan rumme store skjulte omkostninger, som virksomhederne ofte ikke ville have opdaget uden en digital kontrolmekanisme. Ikke svært at digitalisere It-virksomheden Digisense har arbejdet med digitalisering af regnskab og bogføring i elleve år og leverer i dag løsninger til en stor mængde små og mellemstore virksomheder. For at gøre det let for virksomhederne at tilpasse sig den nye bogføringslov uden større omkostninger, har de skåret deres eksisterende løsning til, så den rummer en såkaldt ”Lovpakke”, der stemmer præcis med de nye krav, der kommer. Værktøjet har blandt flere features en app, som gør det nemt at digitalisere alle relevante fysiske bilag og journalisere dem automatisk. Revisor: De fleste vil få brug for software I forbindelse med sit udviklingsarbejde har Digisense været i dialog med flere revisorer. En af dem er statsautoriseret revisor hos Deloitte, Gert Rasmussen. Han ønsker ikke at anbefale specifikke systemer, men er enig i analysen af digitaliseringens gevinster, og han ser det som en generel del af sin rådgivning at hjælpe kunderne ud på både en digitaliserings- og effektiviseringsrejse, også i forhold til bilagshåndtering. Samtidig vurderer han, at en manuel løsning på efterlevelse af den nye lovgivning næppe vil være vejen frem for flertallet. - De fleste i den del af SMV-segmentet, jeg taler om, vil formentlig få behov for software, der kan bakke det op. Her kan lovpakken fra Digisense godt være et bud, siger Gert Rasmussen. Høringsfristen for den nye bogføringslov er afsluttet, og loven forventes godkendt i foråret med ikrafttrædelsen 1. juli. Det vil i praksis betyde, at loven får virkning for regnskabsmateriale, der vedrører økonomiske transaktioner, der finder sted fra 1. januar næste år. Fakta om den nye bogføringslov:
Om løsningen fra Digisense:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |