Nye regler for hjemmearbejde på pladsMandag 7. februar 2022 kl: 10:32 Af: RedaktionenTorsdag i sidste uge var alle Folketingets partier inviteret til møde i Beskæftigelsesministeriet til en drøftelse af nye regler for hjemmearbejde. På mødet blev S-Regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale og Konservative enige om en ny model for de arbejdsmiljøregler, der gælder ved hjemmearbejde I dag gælder en række særlige krav til indretning af såkaldte »skærmarbejdspladser«. Reglerne indtræder, når skærmarbejdet enten foregår i hele arbejdstiden eller foregår regelmæssigt og arbejdstiden svarer til én dag eller mere inden for en normal arbejdsuge. De regler bliver nu lavet om, så de særlige skærmregler først gælder efter mere end to dages regelmæssigt skærmarbejde, og i højere grad tilgodese ansatte med skiftende arbejdssteder. Ændringerne sker med henblik på at gøre reglerne mere tidssvarende, så de imødekommer, at stadig flere mennesker har skiftende arbejdssteder. Ser på et gennemsnit over en måned Fremover vil reglen om, at arbejdstiden skal svare til én dag eller mere blive fastsat til mere end to dage om ugen set som et gennemsnit over cirka en måned. Dette gælder både skærmarbejde hjemme, på faste arbejdssteder og på skiftende arbejdssteder. De nye regler forventes at kunne træde i kraft i slutningen af april. - Jeg er glad for, at vi nu har fundet en politisk og afbalanceret løsning, som både giver mere fleksibilitet og tager hensyn til arbejdstagere med skiftende arbejdspladser, siger bskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og fortsætter: - Med denne løsning gør vi nu reglerne for hjemmearbejde mere tidssvarende, så de afspejler dagens arbejdsmarked, hvor arbejdet for visse medarbejdertyper kan udføres mange forskellige steder og ikke kun på kontoret. - Vi mødes igen om et år, hvor vi vil drøfte, hvordan de nye regler har virket i praksis. Fakta:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |