Ny aftale mellem Danmark og Frankrig ophæver dobbeltbeskatningMandag 7. februar 2022 kl: 10:15 Af: RedaktionenDanmark og Frankrig indgik i sidste uge en aftale om at hæve den dobbeltbeskatning, som i en årrække har ramt rederier og andre virksomheder. Dobbeltbeskatningen blev indført mellem Danmark og Frankrig og Danmark og Spanien for at undgå, at pensionister kunne tage pensionen med til de to lande uden at betale dansk skat. Men i praksis ramte aftalen også virksomhederne, som nu blev dobbeltbeskattede på en række områder. Danske Rederier er glade for den nye aftale og håber, at det kan bane vej for endnu en aftale med Spanien I en årrække har det været en lille smule mere besværligt og omkostningstungt at drive rederi og sejle til og fra franske havne. Årsagen er, at man mellem Danmark og Frankrig har haft dobbeltbeskatning, som i praksis betød, at man risikerede at betale dobbelt selskabsskat og personskat for udsendte medarbejdere. Men i sidste uge indgik Danmark og Frankrig en aftale om en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som bringer de bilaterale skatteregler op på et plan, som svarer til aftalerne med øvrige EU-lande. - Vi har i årevis arbejdet for at få en aftale med Frankrig, så vi er selvsagt glade for, at der nu er indgået en aftale. Det har været bøvlet med dobbeltbeskatningen, og der er brug for ordnede forhold, når samhandlen skal glide. Det får vi nu, siger viceadministrerende direktør i Danske Rederier, Jacob K. Clasen. Dobbeltbeskatningen blev indført mellem Danmark og Frankrig og Danmark og Spanien for at undgå, at pensionister kunne tage pensionen med til de to lande uden at betale dansk skat. Men i praksis ramte aftalen også virksomhederne, som nu blev dobbeltbeskattede på en række områder. - Det er helt usædvanligt, at man har haft denne form for dobbeltbeskatning mellem to EU-lande. Derfor håber vi også, at den nye aftale vil føre til en forhandling med Spanien om en lignende aftale, siger Jacob K. Clasen. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |