Råd for grøn omstilling skal have ny direktørTirsdag 25. januar 2022 kl: 10:50 Af: RedaktionenEfter fire år på posten stopper Claus Ekman som direktør for Rådet for Grøn Omstilling 1. maj 2022. Det betyder, at rådet skal finde en ny direktør. - Det har været fire fantastiske år, hvor jeg har lært enormt meget - både fagligt, ledelsesmæssigt og menneskeligt, siger afgående direktør Claus Ekman - Sekretariatet er et enormt stærkt fagligt team, som vinder mange sejre i den grønne sags tjeneste, og jeg er stolt af at have været en del af holdet, siger han og fortsætter: - Da jeg startede som direktør, stod rådet over for en række store forandringer. De er nu gennemført, og vi har udviklet os til et bedre og mere nutidigt brand. Det er også lykkedes os at sikre en rimelig økonomisk base de kommende par år, og derfor mener jeg, at det er et godt tidspunkt at give den grønne stafet videre.” I Rådet for Grøn Omstillings bestyrelse er man også glad for den udvikling, som Claus Ekman har stået i spidsen for. - Rådet for Grøn Omstilling har de seneste fire år været igennem en større modernisering med Claus ved styrepinden. Vi er blevet en mere moderne organisation og har fået nyt navn, samtidigt med at vi har fastholdt vores solide faglige fundament og rolle som meningsdanner i debatten, siger Tue Damsø, der er forperson for bestyrelsen i Rådet for Grøn Omstilling. - Derfor vil jeg også gerne takke Claus. Ikke mindst for den store indsats, men også fordi han giver rådet videre i topform. Vi går nu i gang med en proces for at finde en afløser og sikre en fortsat stærk indsats for den grønne sag, siger han. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |