Datterselskab i Aarhus får navn efter moderselskabTirsdag 4. januar 2022 kl: 10:23 Af: RedaktionenAarhus Logistics Center A/S, der blev etableret i marts 2010 og overtaget af Blue Water-koncernen i 2013, skiftede ved årsskiftet navn til Blue Water Logistics. Det betyder, at de lokale specialister på Aarhus Havn fremover er en del af Esbjerg-koncernen Blue Waters globale setup Baggrunden for navneskiftet er et ønske om at optimere setuppet på havnen i Aarhus og fortsat effektivisere aktiviteterne til gavn for kunder og samarbejdspartnere. Blue Water Shipping købte i 2013 ALC, og siden da har virksomheden været drevet som en selvstændig virksomhed, der har serviceret nye og gamle kunder indenfor logistik, stevedoring og lager. - Navneændringen kommer ikke til at have nogen indflydelse på kundeforhold, samarbejdsaftaler eller services. Tværtimod vil vores medarbejdere ved ALC fortsætte det gode arbejde og udnytte de 50 års erfaring indenfor transport og logistik, som Blue Water byder ind med, påpeger Jan Dam Poulsen, der er Director Blue Water Sea, Air & Logistics Denmark. Specialiserede medarbejdere og effektivt udstyr styrker setuppet Hos Blue Water har man med en bred vifte af specialiserede produkter grundlag for at styrke logistikcentret i Aarhus, der har omkring 50 medarbejdere. ALC’s lager, pakhus, cross docking og logistikopgaver er fra årsskiftet en del af Blue Water. I dag varetager Blue Water allerede denne form for opgaver andre steder i Danmark og på en række udenlandske kontorer. Stevedoring er en af Blue Waters kernekompetencer og vil forsætte under virksomhedens erfarne Port Service-afdeling. Sikker og effektiv håndtering af enhver godstype - uanset størrelse - vil forsat kendetegne aktiviteterne, og setuppet på Aarhus Havn styrkes yderligere med noget af Danmarks bedste udstyr til at læsse, laste og sikre kundernes gods. I dag har Blue Water to kontorer i Aarhus - på henholdsvis havnen og i Skejby - godt 120 medarbejdere. Med hovedsæde i Esbjerg består virksomheden af i alt mere end 60 kontorer fordelt over 30 lande. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |