Region Sjælland hjemtager en del af ambulancedriftenFredag 10. december 2021 kl: 10:50 Af: RedaktionenRegion Sjælland skal selv køre ambulancerne sammen med Falck fra 2024. Det har et bredt flertal i Regionsrådet besluttet, efter ambulancekørslen har været i udbud, og det vil betyde øget nærhed og give mulighed for udvikling I forbindelse med udbuddet besluttede Regionsrådet at hjemtage en del af ambulancedriften, som derfor blev delt op i fire geografiske delområder. Fra februar 2024 skal Falck køre ambulancerne i de to delområder i Holbæk og Slagelse, mens Region Sjælland selv skal stå for ambulancedriften i de to øvrige delområder i Køge og Nykøbing F. Opdelingen mellem de fire delområder samt mellem Falck og regionens egen drift har ingen betydning for den akutte hjælp til borgeren. Både Falcks og regionens ambulancer vil indgå i et samlet beredskab, hvor regionens AMK-Vagtcentral disponerer ambulancerne på tværs af områderne, så det altid er den bedst placerede ambulance, der bliver sendt til ulykkesstedet eller den akut syge patient. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |