Transportministeriet indfører alkoholforbud i busser

Fredag 10. december 2021 kl: 09:52
Af: Redaktionen

Efter indstilling fra Epidemikommissionen og godkendelse i Epidemiudvalget indføres der fra fredag den 10. december 2021 kl. 16.00 et midlertidigt forbud mod indtagelse af alkohol i busser.

Krav om coronapas ved servering eller salg af alkohol i busser erstattes fra
den 10. december 2021 kl. 16.00 dermed af et forbud mod indtagelse af alkohol i
busser. Forbuddet gælder foreløbigt til og med den 6. januar 2022.

- Epidemikommissionen har vurderet, at
der er en særlig stor risiko for smittespredning i nattelivet, hvor der er
alkohol og det er vanskeligt at holde afstand. Derfor sætter vi nu også en
midlertidig stopper for al indtagelse af alkohol i busser for at bremse den
stigende smittespredning, siger transportminister Benny Engelbrecht.



Der er ikke tale om en nedlukning, understreger Transportministeriet. De nye
regler betyder dog, at der indtil videre 
ikke må indtages alkohol i busser herunder såkaldte partybusser og
forbuddet gælder også i turistbusser. Det er transportøren, der har ansvaret
for, at reglerne bliver overholdt.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.