Husk passet - det kan koste en bøde i dit eget land at glemme detOnsdag 10. november 2021 kl: 14:04 Af: RedaktionenEn medlemsstat kan under strafansvar pålægge sine egne statsborgere at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, når de rejser til en anden medlemsstat, uanset hvilket transportmiddel der anvendes, og uanset ruten. Sådan lyder det fra EU-Domstolen, der har set på en sag, hvor en finsk statsborger rejste fra Finland til Estland og tilbage til Finland om bord på et lystfartøj - uden at have sit pas eller anden nødvendig id med - og derfor fik en bøde, da han kom hjem EU-Domstolen udtaler sig også om, hvor stor en eventuel bøde må være. Ifølge EU-Domstolen vil en bøde på 20 procent af lovovertræderens gennemsnitlige månedlige nettoindkomst være en uforholdsmæssige sanktion. Sagen tog sin begyndelse i august 2015, hvor den finske statsborger rejste fra Finland til Estland og tilbage til Finland om bord på et lystfartøj - uden at have sit finske pas med. Han kunne derfor ikke vise det ved en grænsekontrol i Helsinki, da han vendte tilbage. Den fynske statsborger blev derfor tiltalt for en mindre alvorlig overtrædelse af grænsereglerne. I henhold til den finske lovgivning skal finske statsborgere nemlig være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, når de rejser til en anden medlemsstat, eller når de indrejser på Finlands område fra en anden medlemsstat - uanset transportmiddel eller rute, idet de ellers kan ifalde straf. Bøden for den mindre alvorlige overtrædelse af grænsereglerne var derimod mere alvorlig målt på beløbsstørrelsen - 95.250 euro. Derfor kom sagen videre i det finske retssystem, hvor Finlands Højesteret forelagde sagen for EU-Domstolen for at få en udtalelse om, hvorvidt den finske lovgivning i den foreliggende sag og navnlig den strafferetlige sanktionsordning, hvorefter passage af den nationale grænse uden gyldigt identitetskort eller pas blev pålagt en bøde, der kunne beløbe sig til 20 procent af lovovertræderens månedlige nettoindkomst, var forenelig med unionsborgernes ret til fri bevægelighed. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |