Færgerederi trækker havn i retten

Torsdag 7. oktober 2021 kl: 11:22
Af: Redaktionen

Færgeselskabet Molslinjen, der også driver Bornholmslinjen, har anlagt en sag ved Sø- og Handelsretten omkring Rønne Havn A/S’ rabatstruktur og prissætning

Den nye konkurrenceretssag omkring Rønne Havn A/S' rabatstruktur og prissætning kommer bag på Rønne Havn A/S, der i 2018 blev frikendt i en lignende sag ved Konkurrencestyrelsen. Fredag 7. maj i år fik Rønne Havn A/S medhold i en lignende sag omkring havnens rabatstrukturer ved Sø- og Handelsretten. Den seneste sag var anlagt af den tidligere operatør, Danske Færger, som i efteråret 2018 blev overtaget af Molslinjen.


- I afgørelsen 7. maj fik vi rettens ord for, at vi som havn kan ændre i vores rabatstruktur. Vi troede, at den afgørelse havde lukket enhver diskussion om, hvorvidt vi som havn kan ændre i vores rabatstruktur og priser, siger Thomas Bendtsen, der er administrerende direktør i Rønne Havn A/S.
 

Hen peger på, at Rønne Havn A/S tager en kommende retssag mod Molslinjen med "ophøjet ro".


- Det er en vigtig og central forudsætning for at kunne drive virksomhed, at man kan ændre sin rabatstruktur. Vi vil selvfølgelig gerne have været sagen foruden, men vi føler os omvendt sikre på, at Sø- og Handelsretten vil komme frem til samme konklusion som sidst sagen var oppe, siger Thomas Bendtsen. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.