Bilproducent vil levere el-biler uden læder

Torsdag 23. september 2021 kl: 11:07
Af: Redaktionen

Bilproducent vil levere el-biler uden læder

Den svenske producent af personbiler, Volvo Cars, er er kinesisk ejet, vil ikke længere tilbyde læderindtræk i sine fuldelektriske biler. Der er tale om en etisk beslutning med hensyn til dyrevelfærd. I første omgang gælder det den fuldelektriske Volvo C40. I de kommende år vil Volvo Cars lancere en helt ny generation af fuldelektriske biler, som alle vil blive læderfrie

Arbejdet med at udfase læder i produkterne er en del af Volvo Cars indsats for at finde bæredygtige råstoffer af høj kvalitet til de mange materialer, der i øjeblikket bruges i bilindustrien, så koncernen kan være en fuld cirkulær virksomhed i 2040. Volvo Cars har et delmål om, at 25 procent af materialet i nye Volvo-biler inden udgangen af 2025 består af genbrug og biobaseret indhold.


Som en del af sine klimahandlingsplaner sigter virksomheden mod, at alle dens leverandører, herunder materialeleverandører, skal bruge 100 procent vedvarende energi senest i 2025.


Volvo Cars’ beslutning om at droppe læder i sine fuldelektriske biler er også drevet af en bekymring over de negative miljøpåvirkninger, som kvægbrug medfører, herunder skovrydning. Kvæg skønnes at være ansvarlig for omkring 14 procent af de globale drivhusgasemissioner, hvor størstedelen kommer fra kvægbrug.


I stedet for læderinteriør vil Volvo Cars tilbyde sine kunder alternativer såsom bæredygtige materialer af høj kvalitet fremstillet af biobaserede og genanvendte kilder. Eksempelvis vil Nordico, et nyt interiørmateriale, der er skabt af Volvo Cars, bestå af tekstiler fremstillet af genbrugsmateriale, såsom PET-flasker, biomateriale fra bæredygtige skove i Sverige og Finland og genbrugte korkpropper fra vinindustrien. Materialet får sin debut i næste generation af fuldelektriske Volvo-modeller.


Volvo Cars vil også fortsat tilbyde uldmaterialer fra certificerede leverandører med fuld gennemsigtighed, da virksomheden ønsker at sikre fuld sporbarhed og dyrevelfærd i sin uldforsyningskæde.


- At være en ansvarlig bilproducent betyder, at vi skal tage fat på alle områder af bæredygtighed, ikke kun CO2 -emissioner, siger Stuart Templar, der er CSR-direktør hos Volvo Cars. 


- Ansvarlige indkøb er en vigtig del af det arbejde, herunder respekt for dyrevelfærd. At tilbyde læderfrie kabiner i vores elbiler er et godt næste skridt mod at løse dette problem.


Volvo Cars arbejder også på at reducere brugen af restprodukter fra husdyrproduktion, der sædvanligvis bruges i produktionen af plast, gummi, smøremidler og klæbestoffer, enten som en del af materialet eller som proceskemikalie i materialets produktion eller behandling. Virksomheden tager dette skridt, fordi man mener, at læderfrie kabiner ikke kan gøre det alene, men for at komme helt i mål skal hele produktionen granskes.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.