Dagligvarerne kommer med elektriske biler

Onsdag 22. september 2021 kl: 08:26
Af: Redaktionen

Dagligvarerne kommer med elektriske biler
Coop har også fokus på de større lastbiler. Her er en el-lastbil, somden var at se på transportmessen i Herning i sidste uge.

Dagligvare-koncernen Coop, som blandt andet står bag brugsen, fakta, Irma og Coop.dk Mad, vil med en stor flåde af el-biler med chauffører, der er dækket af en overenskomst med 3F, køre sine klimamål ud til kunderne i sin online-forretning Coop.dk Mad

Dagligvarerne kommer med elektriske biler
Coop.dk Mad vil fremover levere flere og flere dagligvarer med el-varebiler.
Med en flåde på 23 el-varebiler vil Coop.dk levere dagligvarer til mange kunder i København - og store dele af Sjælland - med mindre klimabelastning. mere klimavenligt.


Coop fik de første syv biler i marts i år, og reaktionerne fra kunderne, og fra chaufførerne, der kører dem, har været entydigt positive.


- Coop har sat sig som mål at være den mest ambitiøse dagligvarevirksomhed med hensyn til klimaet. Målet er, at CO2 udledningen være reduceret med 75 procent i 2025 i forhold til 2018. I 2030 skal Coop's drift være klimapositiv. El-varebilerne er et blandt mange midler for at nå denne målsætning," siger administrerende direktør i Coop, Kræn Østergård Nielsen.


Det langsigtede mål er, at alle dagligvarer fra Coop.dk Mad skal køres ud med el-biler.


- Lige som Coop er den mest ansvarlige dagligvarevirksomhed i de fysiske butikker, skal vi naturligvis også være det i den digitale verden. Derfor vil vi gøre en ekstra indsats for mere klimavenlig distribution, siger kommerciel direktør Lars Rasmussen, Coop.dk.


De elektriske varebiler, som Coop har taget i brug, er leveret af Semler. Ordren fra Coop er den hidtil største som leverandøren har fået på el-drevne varebiler.


Coop.dk MAD har det seneste halvandet år fordoblet antallet af kunder og omsætning. I det første halvår af 2021 har salget været cirka 70 procent større end i de tilsvarende måneder sidste år, hvor corona-krisen skabte stor stigning i salget.


Fra årsskiftet opruster Coop yderligere med egne chauffører og biler efter, at Coop.dk Mad som den første online-dagligvarevirksomhed tidligere i år indgik chaufføroverenskomst med 3F for at sikre ordnede forhold for chaufførerne.


Coop.dk Mad leverer direkte til døren over hele Danmark.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.