EU-KOMMISSIONEN OM STATSSTØTTE TIL SVENSK-DANSK POSTKONCERN:
EU-Kommissionen er nået frem til, at en intern kapitaltilførsel på 2,34 milliarder danske kroner fra svensk-danske PostNord til Post Danmark ikke udgør statsstøtte ifølge EU-reglerne. Samtidig har EU-Kommissionen konkluderet, at to andre kapitaltilførsler fra Danmark og Sverige til PostNord på i alt 667 millioner svenske kroner (ca. 487 millioner danske kroner) udgør statsstøtte, der er uforenelig med statsstøttereglerne. Danmark og Sverige skal derfor hver især have henholdsvis 267 millioner svenske kroner (ca. 195 millioner danske kroner) og 400 millioner svenske kroner (ca. 291 millioner danske kroner) tilbage fra PostNord
- Vores hverdag bliver stadig mere digital, og almindelig post er gradvist blevet erstattet af digital kommunikation. Det lægger et pres på postvirksomhederne, som fortsat tilbyder en tjeneste, der er af afgørende betydning for borgerne. Med den afgørelse, der er blevet truffet i dag, hjælper vi med at sikre lige konkurrencevilkår på det danske og det svenske marked for posttjenester, samtidig med, at Post Danmark får mulighed for at omstille sig til en stadig mere digital fremtid, siger ledende næstformand for EU-Kommissionen Margrethe Vestager, der er ansvarlig for konkurrencepolitikken i EU.
Post Danmark er Danmarks nationale postvirksomhed og ejes 100 procent af PostNord, som er etableret i Sverige. PostNord ejes af den danske stat (40 procent) og den svenske stat (60 procent).
I oktober 2017 aftalte de danske og de svenske myndigheder at tilføre kapital til PostNord og datterselskabet Post Danmark gennem PostNord.
I november 2017 modtog EU-Kommissionen en klage fra transportorganisationen ITD, som mente, at visse danske og svenske kapitaltilførsler til Post Danmark udgjorde ulovlig statsstøtte.
EU-Kommissionen indledte 14. juni 2019 en tilbundsgående undersøgelse for at vurdere, hvorvidt følgende tre kapitaltilførsler i 2018 var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler:
EU-Kommissionen har undersøgt kapitaltilførslerne ud fra artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den har i forbindelse med vurderingen navnlig fokuseret på, om kapitaltilførslerne blev foretaget på vilkår, som en privat investor, der opererer på markedsvilkår, ville have accepteret (det såkaldte markedsøkonomiske investorprincip) - det vil sige, om kapitaltilførslerne gav PostNord eller Post Danmark en selektiv fordel i forhold til konkurrenterne.
EU-Kommissionens vurdering viste følgende:
EU-Kommissionen konkluderer derfor, at:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
En kapitaltilførslen var lovlig - to var ikke
Fredag 10. september 2021 kl: 15:49
Af: RedaktionenEU-Kommissionen er nået frem til, at en intern kapitaltilførsel på 2,34 milliarder danske kroner fra svensk-danske PostNord til Post Danmark ikke udgør statsstøtte ifølge EU-reglerne. Samtidig har EU-Kommissionen konkluderet, at to andre kapitaltilførsler fra Danmark og Sverige til PostNord på i alt 667 millioner svenske kroner (ca. 487 millioner danske kroner) udgør statsstøtte, der er uforenelig med statsstøttereglerne. Danmark og Sverige skal derfor hver især have henholdsvis 267 millioner svenske kroner (ca. 195 millioner danske kroner) og 400 millioner svenske kroner (ca. 291 millioner danske kroner) tilbage fra PostNord
- Vores hverdag bliver stadig mere digital, og almindelig post er gradvist blevet erstattet af digital kommunikation. Det lægger et pres på postvirksomhederne, som fortsat tilbyder en tjeneste, der er af afgørende betydning for borgerne. Med den afgørelse, der er blevet truffet i dag, hjælper vi med at sikre lige konkurrencevilkår på det danske og det svenske marked for posttjenester, samtidig med, at Post Danmark får mulighed for at omstille sig til en stadig mere digital fremtid, siger ledende næstformand for EU-Kommissionen Margrethe Vestager, der er ansvarlig for konkurrencepolitikken i EU.
Post Danmark er Danmarks nationale postvirksomhed og ejes 100 procent af PostNord, som er etableret i Sverige. PostNord ejes af den danske stat (40 procent) og den svenske stat (60 procent).
I oktober 2017 aftalte de danske og de svenske myndigheder at tilføre kapital til PostNord og datterselskabet Post Danmark gennem PostNord.
I november 2017 modtog EU-Kommissionen en klage fra transportorganisationen ITD, som mente, at visse danske og svenske kapitaltilførsler til Post Danmark udgjorde ulovlig statsstøtte.
EU-Kommissionen indledte 14. juni 2019 en tilbundsgående undersøgelse for at vurdere, hvorvidt følgende tre kapitaltilførsler i 2018 var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler:
- En kapitaltilførsel på 2,34 milliarder danske kroner fra PostNord til Post Danmark
- En kapitaltilførsel på 267 millioner svenske kroner (ca. 26,4 millioner euro) fra Danmark til PostNord
- En kapitaltilførsel på 400 millioner svenske kroner (ca. 39,6 millioner euro) fra Sverige til PostNord
EU-Kommissionen har undersøgt kapitaltilførslerne ud fra artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den har i forbindelse med vurderingen navnlig fokuseret på, om kapitaltilførslerne blev foretaget på vilkår, som en privat investor, der opererer på markedsvilkår, ville have accepteret (det såkaldte markedsøkonomiske investorprincip) - det vil sige, om kapitaltilførslerne gav PostNord eller Post Danmark en selektiv fordel i forhold til konkurrenterne.
EU-Kommissionens vurdering viste følgende:
- I Danmark er mængden af breve faldet dramatisk som følge af stigende digital kommunikation. PostNord tilførte kapital til Post Danmark for at hjælpe virksomheden med at gennemføre en ny produktionsmodel som reaktion på den tiltagende digitale kommunikation. EU-Kommissionen fandt, at denne kapitaltilførsel omfattede statsmidler, da det drejede sig om midler fra en offentlig virksomhed. Beslutningen om at tilføre Post Danmark kapital via PostNord kan desuden tilregnes Danmark og Sverige, da den følger af en aftale indgået i oktober 2017. Eftersom det forventede afkast af kapitaltilførslen for PostNords vedkommende opvejer det investerede beløb, konkluderede EU-Kommissionen, at PostNord har handlet på samme måde, som en privat investor ville have gjort det på de samme vilkår.
- Danmarks og Sveriges kapitaltilførsler til PostNord, som havde til formål at opretholde en investment grade-rating for PostNord (for børsnoterede virksomheder betyder det en positiv kreditvurdering), skete ikke på vilkår, som en privat investor ville have accepteret. Navnlig var der for det første ikke tilstrækkelig dokumentation for, at virksomheden risikerede at miste sin investment grade-rating, hvis den ikke modtog kapitaltilførslerne, og for det andet var det heller ikke påvist, at den negative finansielle effekt som følge af, at virksomheden ville miste sin investment grade-rating, ville overstige omkostningerne ved kapitaltilførslerne. Disse kapitaltilførsler udgør derfor statsstøtte efter EU's statsstøtteregler
- Danmarks og Sveriges kapitaltilførsler til PostNord udgør uforenelig statsstøtte, da Danmark og Sverige ikke har kunne påvise foreneligheden, og EU-Kommissionen har heller ikke fundet nogen begrundelse herfor.
EU-Kommissionen konkluderer derfor, at:
- PostNords kapitaltilførsel på 2,34 milliarder danske kroner fra svensk-danske PostNord til Post Danmark ikke udgør statsstøtte ifølge EU's statsstøtteregler
- Danmarks og Sveriges kapitaltilførsler på i alt 667 millioner svenske kroner til PostNord gav virksomheden en urimelig økonomisk fordel i forhold til konkurrenterne, og derfor udgør uforenelig statsstøtte. EU-Kommissionen har derfor pålagt Danmark og Sverige at sørge for, at de får den uforenelige støtte tilbage fra PostNord
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.