Passagerer i tog kan være på nettet næsten overaltTirsdag 24. august 2021 kl: 11:42 Af: RedaktionenMed gennemførelsen af projektet ”Internet i tog” er mobil- og internetdækningen for landets togpassagerer nu løftet til at dække 98,6 procent af det statslige jernbanenet. I alt er der opsat 59 master i perioden 2018-2021 - Den kollektive trafik i Danmark har den fordel frem for personbilisme, at eksempelvis togpendlere kan udnytte rejsetiden og begynde arbejdsdagen allerede i togkupeen. Det kræver selvfølgelig, at der er internetdækning, så det er muligt blandt andet at læse mails i det rullende kontor. Med projektet om internet i tog har vi nu løftet dækningen til næsten 100 procent langs statens jernbanenet, siger transportminister Benny Engelbrecht (S). Projektet er en følge af aftalen En moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014, hvor de daværende partier bag aftalen (Socialdemokratiet, Radikale, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti) blev enige om at afsætte 105,7 millioner kroner til at forbedre mobil- og internetdækningen i de danske tog. Projektet har bidraget til, at dækningsprocenten på det danske jernbanenet er oppe på 98,6 procent, hvilket giver togpassagererne en mere stabil internetforbindelse. På nedenstående illustration fremgår det, hvor der er opsat master med mobil- og internetdækning i perioden 2018-2021. ![]() (Illustration: Banedanmark) ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |