ONSDAGENS SAG OM LASTBILCHAUFFØREN, DER STANDSEDE STANDSPØGELSESBILIST PÅ MOTORVEJ:
Politiet vil indstille ham til en dusørTorsdag 19. august 2021 kl: 12:53 Af: Jesper ChristensenOnsdag og igen torsdag har vi her på transportnyhederne.dk skrevet om den spøgelsesbilist, der blev standset i sin farlige færd på motorvejen Rute 21 i østgående retning ved Holbæk ved 1-tiden natten til onsdag. Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne snakken med lastbilchaufføren, da han fortjener ros I forbindelse med tilbageholdelsen af spøgelsesbilisten - en 79-årige mand fra Holbæk-egnen - havde politiet fokus på at få ryddet motorvejen hurtigst muligt, så trafikken blev mindst muligt generet. I skyndingen fik patruljen dog ikke noteret, hverken navn eller telefonnummer på på lastbilchaufføren, som med politiets formulering "...så heltemodigt fik stoppet spøgelsesbilisten". Politiet vil meget gerne i kontakt med lastbilchaufføren, da han er et vigtigt vidne i sagen om spøgelsesbilistens vanvidskørsel. Hans ekstraordinære handlekraft og indsats har derudover foranlediget, at Midt- og Vestsjællands Politi politiet vil indstille ham til dusør. Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer derfor chaufføren til at kontakte politiet på telefon 114. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |