Anklager kræver tre års ubetinget fængsel til transportfolk

Tirsdag 10. august 2021 kl: 14:00
Af: Redaktionen

Retten i Sønderborg behandler i disse dage straffesagen mod transportvirksomheden Kurt BeierTransport A/S of fire involverede personer er tiltalt. Anklageren kræver en straf på omkring tre års ubetinget fængsel samt en samlet bøde på 5,5 millioner kroner


Fagbladet 3F skriver tirsdag, at anklagemyndigheden mener, at de tiltalte har skaffet sig uberettiget vinding ved at udnytte 30 lastbilchauffører - 26 fra Filippinerne og fire fra Sri Lanka - der var ansat i hos et polsk selskab, mens som anklageren mener reelt arbejdede i Danmark.


De skulle i stedet for en månedsløn på omkring 7.900 kroner om måneden have haft omkring 35.000 kroner om måneden. Efter anklagerens vurdering har der været tale om en "systematisk og professionel udnyttelse” af chaufførerne gennem en længere periode. Anklagerne anslår, at de tiltale har opnået en økonomisk gevinst på godt 4,1 millioner kroner, mens chaufførerne led et tilsvarende tab. Anklageren vil have gevinsten konfiskeret.


De tiltale i sagen er direktør Karsten Beier fra Kurt Beier Transport A/S og hans søster Gitte Beier, der også er bestyrelsesformand i firmaet. Der ud over står to mænd, der var chefer i virksomheden i 2018, også tiltalt. Alle fire tiltalte har tidligere erklæret sig uskyldige i alle anklager.


De tiltale er også tiltalt for at have overtrådt udlændingeloven ved at beskæftige de 30 udenlandske chauffører uden dansk opholds- og arbejdstilladelse. Dertil kommer en tiltale for at have brugt containere på Beier-familiens erhvervsgrund i Padborg til at huse de udenlandske chauffører uden at have fået tilladelse fra Aabenraa Kommune - og uden at leve op til reglerne om eksempelvis  brandsikkerhed og sikker flugtvej.


Det ventes, at Retten i Sønderborg vil afsige dom i sagen 25. august.


Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.