Palletyve blev anholdt i HolbækMandag 9. august 2021 kl: 13:52 Af: RedaktionenPolitifolk fra Midt- og Vestsjællands Politi anholdt i weekenden to mænd, der var i færd med at stjæle paller hos en virksomhed i Springstrup ved Holbæk. Et overvågningskamera hos en virksomhed viste to mænd, der var ved at få fingre i nogle af virksomhedens paller På baggrund af videoovervågningen sendte politiet flere patruljer til området, hvor de traf en 21-årig mand fra Valby og en 31-årig mand fra Gentofte ved en varebil, hvori der var læsset over 100 paller til en samlet værdi på godt 6.000 kroner. De to mænd kunne ikke redegøre for deres ærinde på stedet, så de blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri af de mange paller. De anholdte, der blev løsladt efter afhøring, vil senere høre nærmere fra politiet, når straffesagen mod dem skal afgøres. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |