TEST AF SELVKØRENDE TRÆKKER:

Chauffør overlod førerpladsen til test-driver i Hamburg

Onsdag 28. juli 2021 kl: 12:00
Af: Redaktionen

Chauffør overlod førerpladsen til test-driver i Hamburg

- Sådan føles fremtiden, sagde Detlev Gosler, der er chauffør hos det Emden-baseret transportfirma Spedition Weets. Han kører regelmæssigt med sin lastbil til HHLA Container Terminal Altenwerder i Hamborg Havn og er meget fortrolig med procedurerne i terminalen. En dag i maj var arbejdet lagt om. Han var en del af en test af en selvkørende MAN-trækker, der var bygget op, så den kunne køre selv uden at Detlev Gosler skulle sidde bag rattet

MAN-trækkeren, der var en prototype på en selvkørende lastbil, som næsten automatisk kan køre i terminalen, er en del af et udviklings- og testsamarbejde mellem Hamburger Hafen und Logistik AG (HHLA) og MAN Truck & Bus. De to parter udvikler og tester selvkørende lastbiler til brug i hub-to-hub containertrafik som en del af projektet "Hamburg TruckPilot". 


Målet med Hamburg TruckPilot-forskningsprojektet er at udvikle automatiske løsninger til vejtransport. Specifikt fokuserer projektet på kundespecifik implementering og muligheden for at integrere selvkørende lastbiler i containerhåndteringsprocessen på HHLA Container Terminal Altenwerder, der fungerer som en meget automatiseret testplads. 


Efter forberedende testfaser fandt praktiske testkørsler sted i slutningen af ​​maj, hvor prototypebilen udstyret med elektroniske automatiseringssystemer med succes kørte i almindelige logistiske operationer. 


Som en del af testen, der strakte sig over to dage, stillede Spedition Weets op med en 40 fods container, der skulle køres fra  selskabets afdeling i Soltau til Hamborg med gods fra VW Group Logistics. 


En lang række data til automatisk kørsel blev indsamlet langs motorvej A7 på ruten til Hamborg. Da chauffør Detlev Gosler ankom til check-in ved Terminal Altenwerder, satte han sig over i passagersædet for at overlade rat og lastbil til en uddannet MAN-chauffør. Han overvågede de autonome kørselsfunktioner og overtog styringen, hvis det var nødvendigt. 


Prototypebilen accelererede forsigtigt alene, nærmede sig opbevaringsblokken med en hastighed på 25 km/t og manøvrerede containerchassiset bagud i den tildelte bane. Den automatiske returkørsel til check-in efter håndtering af containeren skete planmæssigt uden at MAN’s chauffør behøvede ikke at gribe ind.


- Vi er glade for at være en del af dette innovative forskningsprojekt og for at støtte udviklingen af ​​fremtidige automatiserede løsninger, sagde Jakob Weets, der er administrerende direktør for Spedition Weets efter testen. 
Han ser et potentiale i automatiserede kørefunktioner til at aflaste chaufførerne i deres arbejde i fremtiden.


Till Schlumberger, der er projektleder hos HHLA, var også tilfreds med den tesen af den selvkørende lastbil.


- Autonom kørsel kommer. Loven om autonom kørsel, der for nylig blev vedtaget, bekræfter det. Hos HHLA vil vi - og skal - forberede os på udsigten til, at selvkørende lastbiler afhenter eller leverer containere på vores terminaler, sagde han.


Sebastian Völl, der er projektleder for automatisk kørsel hos MAN Truck & Bus, pegede på, at Hamburg TruckPilot er en vigtig teknologisk milepæl på vejen mod hub-to-hub-automatisering.Han fremhævde også den lov, der for nylig blev vedtaget af Forbundsdagen og Forbundsrådet, og som i pricippet gør det muligt at tage autonome køresystemer i brug i Tyskland, når de finder sted i afgrænsede områder  - eksempelvis mellem logistik-centre - og når de overvåges af tekniske tilsynsførende.


I fremtiden forventes automatiserede kørefunktioner at give lastbilchauffører både støtte og aflastning. Yderligere potentielle fordele er øget effektivitet, lavere brændstofforbruget og positiv påvirkning af den generelle trafik. Projektpartnerne ser også frem til øget trafiksikkerhed.


Hamburg TruckPilot-projektet er en del af det strategiske mobilitetspartnerskab mellem Hamborg og Volkswagen-koncernen. Projektpartnerne vil præsentere detaljerede resultater af projektet på ITS World Congress i Hamborg i oktober 2021.


Interesserede kan læse mere om projektet "Hamburg TruckPilot” her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.