Jobbarometer viser mangel på chauffører til persontransportMandag 12. juli 2021 kl: 09:51 Af: RedaktionenVognmænd, der er specialiseret i persontransport, mangler chauffører i kølvandet på corona-pandemien, som begrænsede den kollektive transport og nærmest lukkede helt ned for turisttrafikken. En del chauffører mistede dermed deres job eller søgte til andre dele af transportbranchen I takt med, at rejsebegrænsningerne mindskes, stiger efterspørgslen efter transport med store og små busser. Det seneste jobbarometer for persontransport-branchen i andet kvartal, som uddannelsesorganisationen Dekra har udarbejdet, viser, at 63 procent af de adspurgte vognmænd har ansat nye chauffører inden for de seneste tre måneder. Samtidig er der blandt vognmændene en udbredt forventning om, at deres behov for ny arbejdskraft vil fortsætte i de kommende måneder. 46 procent af vognmændene forventer ifølge jobbarometeret at skulle ansætte flere chauffører i de kommende tre måneder. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |