Hollandske lastbiler kører ind på skærmen

Torsdag 24. juni 2021 kl: 11:14
Af: Redaktionen

Hollandske lastbiler kører ind på skærmen

DAF Trucks vækker New Generation XF, XG og XG+ til live på computerskærme og mobile enheder med en app, der giver en virtuel onlineoplevelse af de nye lastbiler, som DAF præsenterede fornyligt

Hollandske lastbiler kører ind på skærmen
Med den interaktive og virkelighedstro New Generation DAF-app, som kan downloades via app-butikkerne på Google Play og Apple,er samtlige detaljer på New Generation XF, XG og XG+  et enkelt swipe væk. Ved hjælp af kameraet på ens mobiltelefon eller tablet kan softwaren placere lastbilen, hvor man ønsker det. På skrivebordet, på en parkeringsplads eller endda i en stue. App-brugere kan derefter udforske lastbilen fra alle vinkler, både indvendigt og udvendigt, og opdage alle detaljer og funktioner uden at forlade sædet. 


App'en byder på en virtuel køretur
DAF Virtual Experience blev lanceret samtidig med New Generation DAF-app'en, og den efterligner sin fysiske makker på DAF's Onsite Experience Centre i Eindhoven. Detvirtuelle domæne tilbyder show, præsentationer, videoer, en live chat og endda muligheden for at tilmelde sig en virtuel køretur i New Generation XG og XG+. Et besøg på DAF museet og en virtuel webshop er også inkluderet - og der vil blive tilføjet flere funktioner i løbet af året. 


Opdag funktioner
Hjertet i den virtuelle oplevelse er showroomet "Start the Future". Her kan besøgende komme helt tæt på New Generation XF, XG og XG+ og opdage nogle af de mange funktioner i de nye serier af lastbiler.


- DAF Virtual Experience er designet til at fungere på alle enheder - stationære og mobile. Det er reaktionsstærkt, hurtigt og meget mere end blot en videoproduktion med udseende og fornemmelse som et avanceret gaming-miljø. New Generation DAF-app'en og DAF Virtual Experience er en del af en omfattende digital lancering af en ny generation af lastbiler, og samtidig kommer der også en ny generation inden for kommunikation, siger Richard Zink, der er Director Marketing & Sales hos DAF Trucks.



DAF Trucks vækker New Generation XF, XG og XG+ til live på computerskærme og mobile enheder via Augmented Reality og Virtual Experience.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.