Sommer- og erhvervspakke skal sætte gang i økonomien og ferieaktiviteterne

Fredag 4. juni 2021 kl: 15:46
Af: Redaktionen

S-Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en samlet pakke, der skal hjælpe erhverv, der er særligt hårdt ramt af corona-krisen, og sætte gang i eksporten. Aftalen indeholder blandt andet en omstillingspulje til turismeerhverv

Turismen, rejsebranchen og luftfarten har i særligt grad mærket corona-krisen på grund af markante fald i rejseaktiviteterne. Derfor lancerer S-Regeringen sammen med et bredt politisk flertal en ny sommer- og erhvervspakke, der skal hjælpe de hårdt ramte sektorer og samtidig skabe gode ferieoplevelser for gæsterne.


- Det var utrolig positivt at opleve, at så mange fik så stor glæde af sommerpakken sidste år. Mange valgte at sejle til en af Danmarks mange øer eller rejse billigt rundt i sommerlandet med kollektiv transport. Med dette års sommerpakke har vi taget de store succeser og gjort dem mere fleksible. Det håber jeg vil blive taget godt imod; både af de mange der ønsker at holde deres ferie i Danmark og ikke mindst på de øer, der nu får stor fleksibilitet til at indrette færgesejladsen efter lokale forhold, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).


Interesserede kan læse aftaleteksten her:






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.