55 lastbiler - heraf 20 udenlandske - blev kontrolleret i koordineret aktion

Torsdag 27. maj 2021 kl: 15:54
Af: Redaktionen

Onsdag deltog politiet sammen med andre myndigheder i en såkaldt multikontrol, hvor 55 lastbiler og fire varebiler blev taget ud til kontrol ved Skandinavisk Transportcenter i Køge. 20 af lastbilerne var udenlandske

Tungvognscenter Øst (TCØ) ved Midt- og Vestsjællands Politi var repræsenteret med 13 politifolk, som sammen med folk fra Skattestyrelsen, Nationalt Færdselscenter ved Rigspolitiet, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Færdselsstyrelsen og Militærpolitiet, gennemførte multikontrollen


For politiet afdækkede kontrollen flere sager, som nu skal efterforskes og færdiggøres. Heriblandt var der så alvorlige fejl og mangler, at flere sæt nummerplader måtte inddrages. Nogle lastbiler kørte på den forkerte side af reglerne for transport af farligt gods, mens andre lastbiler kørte med chauffører, der havde problemer med at overholde køre- og hviletidsreglerne.


- Flere af sagerne var så alvorlige, at lastbilerne ikke kunne køre videre fra transportcentret. Vi måtte også inddrage nummerpladerne på to sættevogne, efter de var afprøvet på politiets bremseprøvestand. Det viste sig blandt andet, at den ene kun havde en samlet bremseprøveværdi på 22 procent, som desværre er langt under den tilladte værdi, siger politikommissær Henrik Fobian fra Midt- og Vestsjællands Politi. 






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.