Rederi med Nordsøerfaring assisterer i Østersøen

Onsdag 5. maj 2021 kl: 12:15
Af: Redaktionen

Rederi med Nordsøerfaring assisterer i Østersøen
Special-skibet »Esvagt Dana« er tilbage i Baltic 2 offshore vindparken i Østersøen for at assistere Siemens Gamesa under vedligehold.

Rederiet Esvagt og Siemens Gamesa har indgået en aftale for 95 dage med option på yderligere tre måneder, og dermed vender skibet »Esvagt Dana« tilbage til Østersøen, der er et kendt farvand og med kendte forhold.. Skibet har tidligere med succes assisteret i Baltic 2 fra november 2019 til august 2020, hvor »Esvagt Froude«, som har arbejdet i parken, siden Baltic 2 blev bygget, skiftede til nye opgaver i Triton Knoll i engelsk sektor

- Baltic 2 er en havmøllepark, som passer godt til »Esvagt Dana«, og Siemens Gamesa havde specifikt spurgt på, om »Esvagt Dana« var tilgængeligt”, siger Ib Henrik Hansen, der er Head of Commercial i Esvagt.


- Østersøens vand og den lavere møllehøjde gør, at gangvejssystemet på »Esvagt Dana« er ideelt tilpasset det arbejde, der skal udføres i parken, og vi havde et rigtig godt samarbejde i parken, sidst vi var der. Det glæder vi os til at bygge videre på, siger han.


Rederiet Esvagt har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt olie og gas-industrien. 


Esvagt servicerer havvindmølleparker med en flåde af specielle Service Operations Vessels (SOV), et koncept som Esvagt var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOV'erne udstyret med blandt andet kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.


Esvagt har base i Esbjerg. Flåden består af over 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 1.100 medarbejdere offshore og onshore. 










Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.