Havne-mand fra nord tager sydover

Mandag 3. maj 2021 kl: 12:29
Af: Redaktionen

Jens Kirketerp Jensen, som tidligere i år blev opsagt som administrerende direktør i Hirtshals Havn er blevet ansat som Head of Strategic Projects i ADP A/S, der ejer og driver havnene i Fredericia og Nyborg - og driver Middelfart Trafikhavn. ADP vi med ansættelsen Jens Kirketerp Jensen opruste på det strategiske og kommercielle område og dermed understøtte selskabets strategi om at blive Danmarks grønne logistikknudepunkt

Jens Kirketerp Jensen har som administrerende direktør i Hirtshals Havn blandt andet andet høstet erfaring og viden fra investeringer i vedvarende energiløsninger og kommerciel udvikling af blandt andet ro/ro-trafik og jernbaneløsninger.


Jens Kirketerp Jensen får som Head of Strategic Projects en nøglefunktion i udviklingen af Fredericia som et energiknudepunkt til skalering af fremtidens PtX løsninger. Samtidig skal Jens Kirketerp Jensen videreudvikle ADP’s multimodale satsning om at få langt mere gods på jernbane, blandt andet ved at binde Fredericia Havn sammen med Taulov Dry Port. Jens Kirketerp Jensen’ strategiske blik og mangeårige erfaring fra transport- og havnesektoren vil komme fuldt ud i spil i forbindelse m


- Jeg glæder mig rigtigt meget til at tiltræde i ADP som Head of Strategic Projects. Fredericia Havns centrale placering og forretningsmæssige udvikling gør det muligt for ADP at blive Danmarks grønne logistikknudepunkt. Det er en udvikling, jeg helt sikkert vil kunne bruge mine energimæssige og kommercielle kompetencer til at accelerere, siger Jens Kirketerp Jensen i forbindelse med sit nye job.


Administrerende direktør for ADP, Rune D. Rasmussen, peger på, at Jens Kirketerp Jensen passer ind i ADPs strategiske udvikling, hvor multimodale løsninger og grøn omstilling sætter retningen.


Jens Kirketerp Jensen har en baggrund som ingeniør og økonom og har i 20 år været ansat i Hirtshals Havn, heraf de seneste 17 år som administrerende direktør. Jens Kirketerp Jensen tiltræder sin nye stilling i ADP mandag 9. august og forventer at flytte til Fredericia i løbet af det kommende år. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.