Forbud mod at lande med passagerer uden negativ corona-test bliver forlænget

Onsdag 21. april 2021 kl: 12:03
Af: Redaktionen

Flyselskaber må fortsat ikke flyve passagerer uden en negativ coronatest til Danmark. Det hidtidige forbud forlænges til og med fredag 30. april. Formålet med forbuddet mod at lande med passagerer uden negativ corona-test er at undgå import af nye virusvarianter, som kan udgøre en risiko for kontrollen med epidemien i Danmark

- Selvom der er igangsat en gradvis genåbning af rejseaktiviteten, har vi fortsat behov for at fastholde flyveforbuddet for at begrænse smittespredningen mest muligt. Især de mere smitsomme varianter kan udfordre vore greb om smitten, og derfor forlænger vi flyveforbuddet, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).


Flyveforbuddet gælder alle passagerflyvninger til Danmark fra hele verden.


Flyvninger inden for Rigsfællesskabet er undtaget.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.