Leverandør af nye el-tog til Danmark skal levere brint-elektriske tog til franske regioner

Torsdag 15. april 2021 kl: 09:00
Af: Jesper Christensen

Leverandør af nye el-tog til Danmark skal levere brint-elektriske tog til franske regioner

De franske regioner - Auvergne-Rhône-Alpes, Bourgogne-Franche-Comté, Grand Est og Occitanie - vil i løbet af de kommende år få 12 brint-elektriske tog på skinnerne. Togene, som skal leveres af den franske togproducent Alstom, der også skal levere 100 elektriske togsæt til danske DSB, er såkalte dual-mode-tog, som enten kan køre på strøm fra køreledninger eller fra togenes indbyggede brændselscelleanlæg, der kan omforme energi lagret i brint til elektrisk energi der kan bruges til i togenes el-motorer

Fordelen ved dual-mod-tog er, at de kan køre på el fra køreledninger og fortsætte med en alternativ energiforsyning på strækninger uden køreledninger. Dual-mod-systemet kan enten være et brint-elektrisk system, som ved ovennævnte 12 brint-elektriske tog, et batteri-elektrisk system eller med en diesel-motor.


Alstom angiver togenes rækkevidde til 600 kilometer i brint-elektrisk mode på strækninger uden køreledninger.


I Danmark er der tale om at indsætte batteri-elektriske togsæt på strækninger i Nordvestjylland med tilhørende ladestationer.





Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.