Intermodal togoperatør udvider forbindelser til ØsteuropaOnsdag 14. april 2021 kl: 21:00 Af: RedaktionenSelskabet TX Logistik, der blev grundlagt i 1999 og i dag er ejet af Mercitalia Logistics S.p.A. - et datterselskab i det italienske statslige selskab Ferrovie dello Stato Italiane - udvider forbindelsen mellem Tyskland og Rumænien fra fem til syv ugentlige forbindelser hver vej Udvidelsen bliver sat på skinner 10. maj, hvor togene vil køre mellem CTS Container Terminal i Köln-Niehl i det vestlige Tyskland og Trade Trans Terminal Curtici i Rumænien tæt på grænsen ti Ungarn. Hver togstamme vil have plads til 44 enheder - sættevogne, tank-, bulk eller 45-fods containere. TX Logistik oplyser, at selskabet også benytter NiKRASA-udstyr, som åbner for, at sættevogne, der ikke umiddelbart er bygget til intermodal transport, hvor de bliver løftet på og af togene med kran, også kan komme med. NiKRASA-udstyr er et system, som en almindelig sættevogn bliver kørt ind på, og som efterføgende betyder, at sættevognen kan løftes om bord på toget med kran. (Foto: TX Logistik) © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |