Netside viser bjærgningsarbejdet i Suez-kanalen

Mandag 29. marts 2021 kl: 15:17
Af: Jesper Christensen

På websiden Vesselfinder.com kan man følge med i, hvordan arbejdet med at få containerskibet »Ever Given« bragt flot skrider frem. Et kig på siden mandag klokken 15.25 viser, at der er sket en del siden først på formiddagen

En søgning på skibets navn på websiden viser, at det 400 meter lange containerskib, der satte sig på tværs af kanalen tirsdag i sidste uge, nu ligger ude i kanalens sejlrende sammen med godt en halv snes slæbebåde. 


Hvis man følger med et par minutter, kan man se, at skibet er på vej nord på mod Bittersøen, der udgør en del af vandvejen fra Suez i Suez-bugten i Rødehavet via Suez-kanalen til Port Said ved Middelhavet. 


Skibet bliver fulgt af den del af de slæbebåde, der har været involveret i arbejdet med at trække skibet fri.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.