Svensk dagligvare-koncern begynder at køre med elektriske lastbiler

Fredag 19. marts 2021 kl: 15:01
Af: Redaktionen

Svensk dagligvare-koncern begynder at køre med elektriske lastbiler

Volvo Trucks skal levere en fuldelektrisk lastbil til den svenske dagligvare-kæde ICA Sverige, som dermed begynder sin overgang til elektrisk transport. Lastbilen skal levere kølevarer i Stockholms byområde. Ud over at være fossilfri i driften, vil lastbilen bidrage til markant reduceret støjniveau og luftforurening


Svensk dagligvare-koncern begynder at køre med elektriske lastbiler
Den nye Volvo FE Electric vil komme ud at køre i første halvdel af 2021 og varetage ICA's daglige transportopgaver. Leveringen markerer det første skridt i det elektriske samarbejde mellem Volvo Trucks og ICA, der blev annonceret i november 2020, og som vil identificere elektrificerede løsninger for at reducere miljøbelastningen ved varetransport.


For at finde egnede ruter til elektrificering har ICA og Volvo Trucks' eksperter inden for elektromobilitet i fællesskab undersøgt parametre som nyttelast, kørecyklus, rækkevidde og karosseriløsninger for at optimere anvendelsesområderne for den nye elektriske lastbil i ICA's drift. 


- Sammen med ICA har vi analyseret flere transportruter inden for deres svenske logistiknetværk med støtte fra Volvo Trucks' elektriske rækkevidde-simulator. Deling og analyse af detaljerede data har været afgørende for at hjælpe med at beregne energiforbruget til transporter - inklusive læsning og losning - på virkelige ruter og i trafiksituationer i realtid og derved finde den bedst mulige løsning til ICAs daglige transportopgaver, siger Johan Larsson, der er Volvo Truck's direktør for Electric Solutions. 


Den fuldelektriske Volvo-lastbil, som ICA har bestilt, kræver ikke ekstra dagopladning for at kunne den rute, der er planlægt, hvilket gør det let at udskifte den lastbil, der kører på ruten i dag.


ICA Sverige og Volvo Trucks har lang erfaring med at arbejde for at reducere deres virksomheders miljøpåvirkning. ICA-koncernen har sat et mål for sit svenske datterselskab om at have et helt fossilfrit vejtransportsystem inden 2030, og for byområder skal dette mål nås inden 2025. Målet nås ved at investere i ny teknologi og undersøge, hvordan initiativer til øget national produktion af biobrændstoffer kan støttes. 












Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.