Skifteretten vil sætte punktum i sønderjysk flyhistorie

Mandag 15. marts 2021 kl: 11:24
Af: Redaktionen

Mandag 26. april afholder Skifteretten under Retten i Sønderborg afsluttende skiftesamling i et konkursbo over et sønderjysk luftfartselskab

Ifølge Statstidende drejer det sig om selskabet Cimber Sterling A/S, som blev taget under konkursbehandling i maj 2012. Cimber Sterling A/S var et selskab i Cimber Sterling Group, der også er gået konkurs.


Den afsluttende skiftesamling afholdes i Retten i Sønderborg, Skifteretten på Stationsvej i Sønderborg mandag 26. april klokken 10.30,  hvor boet forventes sluttet efter konkurslovens paragraf 143, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger. 


Boet afsluttes, medmindre en fordringshaver senest på afsluttende skiftesamling stiller sikkerhed for yderligere omkostninger ved boets behandling.  








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.