Dansk transportkoncern køber op i FinlandTirsdag 9. marts 2021 kl: 11:03 Af: RedaktionenFreja Transport & Logistics Oy, der har hovedsæde i Turku i Finland og er en del af den danske Freja-koncern, har opkøbt transportvirksomheden TL Trans. Speditions- og transportfirmaet TL Trans blev grundlagt i 1992 i Kronoby i Finland Med købet af det finske selskab, der har specialiseret sig i temperaturstyrede transportløsninger, vil Freja kunne udvide sine tjenester inden for international temperaturreguleret transport til og fra Finland betydeligt. TL Trans’ personale vil blive knyttet til Freja, og ca. 80 køletrailere vil blive føjet til Freja's nuværende kapacitet på ca. 850 gardintrailere i Finland. - Med opkøbet vil vi styrke vores position inden for international vejtransport. Vi vil fremover kunne tilbyde flere temperaturstyrede transportløsninger til og fra Finland. Jeg er glad for at udvide vores team af professionelle medarbejdere, siger administrerende direktør for Freja i Finland, Matti Urmas. Det nye kontor i Ostrobothnia vil styrke Freja's aktiviteter. TL Trans har indtil nu været ejet af Jörgen Byskata og Marko Ruotsalainen. - Freja er et godt nyt hjem for TL Trans’ aktiviteter, og vi vil fortsat kunne betjene vores kunder med endnu bredere transportløsninger” siger TL Trans’ administrerende direktør Jörgen Byskata. TL Trans er et speditions- og transportfirma, der blev grundlagt i 1992 i Kronoby, Finland. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |