Nordjysk virksomhed brugte EU-projekt til at redde 100 arbejdspladserOnsdag 10. februar 2021 kl: 13:08 Af: Redaktionen![]() Som led i genrejsningen har HMK Bilcon gennemgået en omfattende modernisering - kundedatabasen er digitaliseret, og medarbejderne er blevet uddannet og kompetenceløftet. (Foto: HMK Bilcon) En hjælpende hånd fra EU-projektet ”Vilje til vækst” har været afgørende i redningen af tankbilproducenten HMK Bilcon i Aalborg. Det store erhvervsfremmeprojekt har hjulpet over 300 virksomheder i Nordjylland videre mod vækst og eksport Når det offentlige vil hjælpe, og hjælpen er god og effektiv, er det bare om at tage imod. Sådan er filosofien hos tankbilproducenten HMK Bilcon i Aalborg, som på fire år har rejst sig efter en konkurs og nu har plus på bundlinjen, oplever vækst og holder 100 mand beskæftiget. ![]() Den vellykkede genrejsning er foregået med støtte fra det nordjyske erhvervsfremmeprogram ”Vilje til vækst”, der er drevet af Erhvervshus Nordjylland og støttet med i alt 59,3 millioner kroner fra EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond. Her har den snart 125 år gamle virksomhed HMK Bilcon fået hjælp til blandt andet digitalisering, kompetenceudvikling og databehandling. Dén kombination har virket effektivt på mange danske SMV’er, som har fået styrket konkurrenceevnen, skabt nye produkter og ser nye markeder. Og det har også virket for HMK Bilcon. - For fire år siden regnede det praktisk talt ned gennem taget, men nu er vi en moderne og fremtidssikret virksomhed. Undervejs har vi brugt alle de muligheder, som ”Vilje til vækst” kunne tilbyde, og det har været en helt afgørende hjælp i vores turnaround, siger Peter Jensby, der er administrerende direktør i HMK Bilcon. ![]() I ”Vilje til vækst” er projektleder Eva Thornberg imponeret over HMK Bilcon's evne til at bruge de mange muligheder, som virksomheder har i erhvervsfremmesystemet: - Virksomheden har på eksemplarisk vis brugt os i Erhvervshus Nordjylland og de lokale erhvervskontorer. Og hver gang, virksomheden har fået hjælp fra projektet, har den skabt vækst og fremgang på indsatsen, siger og tilføjer, at projektet generelt har et ”stort fokus på vækst. - Det er dét, vi kigger efter, når vi screener virksomhederne. Og dem, der ikke kommer med i ”Vilje til vækst”, er dem, der ikke kan sandsynliggøre et potentiale for vækst og eksport. De bliver i stedet henvist til andre relevante muligheder af os, siger hun videre. Hundreder af nordjyske virksomheder har ligesom HMK Bilcon været igennem ”Vilje til vækst”. Programmet har været i drift siden 2016 og har skabt sig et navn blandt virksomheder i Nordjylland som erhvervsfremmesystemets ”schweizerkniv”. - I projektet kan vi - ligesom med schweizerkniven - hele tiden trække nøjagtig det redskab eller værktøj frem, der passer til den enkelte virksomheds behov, siger Eva Thornberg. Programmets tre produkter - rådgivning om vækstplan, kompetenceudviklingsforløb samt synergiskabende camp'er med andre virksomheder - har ramt et klart behov blandt nordjyske virksomheder. Foreløbig har 345 virksomheder deltaget i ”Vilje til vækst”: 275 virksomheder har fået rådgivning, 336 har fået en vækstplan, 200 virksomheder har haft ansatte gennem et kompetenceudviklingsforløb, og der er gennemført 25 camp'er. Målsætningen for programmet er overgået, selvom projektet først slutter om et år. - Og nu bliver det muligt at hjælpe langt flere virksomheder i projektets sidste år, siger Eva Thornberg og fortsætter: - Vi skræddersyr alle indsatser efter virksomhedernes behov, og det viser, sig, at virksomhederne har brug for kortere og mere intensive forløb, end vi havde regnet med. Kortere forløb er også billigere, og det betyder, at vi kan sprede midlerne og nå ud til yderligere 50-60 virksomheder. Samtidig fik vi sidste år ekstra knap 8 millioner kroner i COVID-19-midler fra erhvervsfremmebestyrelsen, som giver mulighed for 100 ekstra kompetenceløftforløb. Huller i taget og kunder i notesbøger I HMK Bilcon stod administrerende direktør Peter Jensby tilbage i 2017 med en kæmpeopgave, da han og andre investorer overtog virksomheden, som med direktørens egne ord var ”blevet negligeret i 30 år”, der var huller i taget på produktionshallerne, maskinerne var slidt ned, og virksomhedens it-systemer var 10 år gamle. - Vi brugte op mod 15 millioner kroner på at rette op på faciliteterne. Blandt andet lå alle kundedata i indbakker og notesbøger, og vi gik glip af ordrer, fordi der ikke var styr på vores data, siger Peter Jensby. I dag - fire år senere - er virksomheden gået fra 40 til 100 ansatte og leverer et mindre overskud. Produktionen er moderniseret og kører med 3D-teknologi, kundedatabasen er digitaliseret, og medarbejderne er blevet uddannet og kompetenceløftet. Og der er store vækst- og eksportplaner: Medarbejderne er blevet uddannet i LEAN, og produktionen skal automatiseres med robotter. - Vi har viljen til at vokse, og trods COVID-19 regner vi med at øge omsætningen med 15 procent i 2021. Vi går efter mere eksport - generelt er vi lidt for sløve i Nordjylland, hvor der tænkes for meget i blot at sælge til Danmark. Vi vil derudad og skammer os ikke over at gå efter lande i Mellemøsten og Afrika, siger Peter Jensby, som fra begyndelsen vidste, at der skulle hentes ekstern hjælp til virksomhedens turnaround: - Jeg har været med til at vende otte virksomheder fra minus til plus, og hver gang har jeg brugt erhvervsfremmesystemet. Derfor vidste jeg, at vi ville kunne få en masse ud af ”Vilje til vækst”, og uden projektets hjælp havde vi stået med underskud i dag, siger han. Fakta om HMK Bilcon:
Fakta om EU's Socialfond og EU's Regionalfond:
EU's Socialfond medfinansierer projekter, der skal:
EU's Regionalfond medfinansierer projekter, der skal:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |