10 procent af skibene opnåede grøn rabatOnsdag 10. februar 2021 kl: 12:27 Af: RedaktionenAarhus Havn besluttede sidste år at give rabat til skibe, der lever op til en række krav om mindre miljøbelastning. Et tiltag, som havnen i Göteborg har haft kørende en flere år. En opgørelse over 2020 viser, at knap 10 procent af de skibe, der anløb havnen i 2020, opnåede rabatten Rabatten er fra Aarhus Havns side et forsøg på at motivere de rederier, der anløber havnen, til at blive mere bæredygtige. Skibene får en rabat på 4,5 procent af skibsafgiften, hvis de opnår mindst 30 point i ESI (Environmental Ship Index), hvor pointene tildeles i forhold til skibenes udledninger af CO2, SOx, NOx og deres mulighed for at modtage landstrøm. Hos Aarhus Havn peger man på, at udfordringen for rederierne er, at deres skibe har lang levetid. Derfor vil den type incitamenter kun få begrænset effekt i begyndelsen, mens den i højere grad vil slå igennem, når rederierne udskifter et eller flere skibe i deres flåde. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |