Lufthavn i Forenede Arabiske Emirater gik mindst tilbage

Onsdag 10. februar 2021 kl: 10:15
Share  


Af: Jesper Christensen

De sendte trafiktal fra Københavns Lufthavn viser, at passagertallet i januar i år var på 174.970. I januar sidste år var tallet på 1.963.426. Dermed er passagertallet falde med 91,1 procent

Passagertallet for indenrigstrafikken er faldet med 74,8 procent fra 104.966 i januar sidste år til 26.501 i januar i år. Passagertallet for den europæiske trafik er faldet med 92,2 procent, mens passagertallet for den interkontinentale trafik er faldet med 91,1 procent.


Københavns Lufthavn offentliggør også en oversigt over de 10 mest benyttede lufthavne. Oversigten viser, at den udenlandske lufthavn, der har haft den største tilbagegang er Stockholm med et fald på 94,6 procent, mens den udenlandske lufthavn, der har haft den mindste tilbagegang er Dubai med et fald på 81,4 procent.


De forskellige tal er påvirket af de forskellige landes restriktioner og tiltag til at forebygge spredning af coronavirus.




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.