Politiet har fokus på alle færdselforseelser

Mandag 25. januar 2021 kl: 11:26
Af: Redaktionen

Politiet landet over gennemfører fra mandag til søndag 31. januar en målrettet færdselsindsats under navnet: ”Sikre veje”, hvor der vil være fokus på alle færdselsarter og alle lovovertrædelser

I forbindelse med det skærpede fokus peger politiet på, at bilister udgør hovedparten af de dræbte og tilskadekomne i trafikken. Der til kommer fodgængere, cyklister, motorcyklister og knallertkørere som udsatte trafikanter. 


- Vi arbejder hver eneste dag for at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, så vi vil ikke acceptere, at nogle trafikanter blæser på love og regler. De skaber utryghed og bringer sig selv og andre i fare, siger Christian Berthelsen, fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.


- I bund og grund handler det om at ændre adfærd. Det handler om at ændre en trafikkultur, så det at færdes i trafikken bliver en god og tryg oplevelse for alle, og det gælder uanset om man er gående, cyklist, bilist eller hvordan man ellers bevæger sig rundt i trafikken, fortsætter han.


Udvalgte fakta om trafikulykker:
  • 155 personer (foreløbige tal fra vejdirektoratet) mistede livet i trafikken i 2020
  • For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald
  • 489 personer blev dræbt i ulykker med uopmærksomhed eller manglende orientering fra 2013 til 2018
  • Hver femte dødsulykke i trafikken skyldes alkohol
  • 33 procent af bilisterne bliver ofte irriteret over andres adfærd i trafikken
  • 7 ud af 10 alvorlige cykelulykker sker i kryds




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.