Flyvninger fra De Forenede Arabiske Emirater er blevet stoppet midlertidigt

Fredag 22. januar 2021 kl: 10:23
Af: Redaktionen

En mistanke om uregelmæssigheder med test i Dubai har fået transportministerne til at lukke for alle flyvninger fra landet i fem dage, mens sagen undersøges. Lukningen er baseret på en henvendelse til Udenrigsministeriet, hvor er opstået mistanke om, at de test, der kan fås før udrejse fra Dubai, ikke er pålidelige. Rejser til og fra Dubai har været i fokus de seneste dage. De danske myndigheder har konstateret et tilfælde af en mere smitsom corona-variant fra Sydafrika, som angiveligt er kommet ti lDanmark via Dubai

For at begrænse nye mutationer af coronavirus blev det fra 9. januar et krav for at flyve til Danmark, at alle passagererne har en frisk negativ test for COVID-19 eller bevis for, at de har haft sygdommen for nylig. 


På den måde minimeres risikoen for, at smittede passagerer kan gå direkte ud i samfundet. Efter en henvendelse til Udenrigsministeriet er der dog opstået mistanke om, at de test, der kan fås før udrejse fra Dubai, ikke er pålidelige.


- Vi har tideligere set, mutationer komme ind via Dubai, og vi kan ikke sidde sådan en mistanke overhørig. Derfor vil alle passagerflyvninger fra De Forenede Arabiske Emirater blive indstillet i fem dage, indtil det har været muligt at undersøge sagen til bunds og sikre, at den negative test, der bliver krævet, rent faktisk er en reel test, som er foretaget ordentligt, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).


Flyveforbuddet gælder fra natten til fredag og foreløbig i fem dage, indtil de danske myndigheder har vished for, at der ikke bliver sjusket med de tests, der bliver lavet - og at der ikke kan købes falske tests.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.