ENERGISELSKAB OM OMSTILLING TIL MERE BÆREDYGTIG TRANSPORT:
Adgang til HVO ét af de vigtigste redskaberOnsdag 20. januar 2021 kl: 10:14 Af: RedaktionenHVO 100, som den energiselskabet Circle K kan levere, består af 100 procent genanvendt madolie (UCO), hvilket gør det muligt at skære en CO2-udledningen med op til 90 procent sammenlignet med brug af den almindeligt tilgængelige dieselolie. CirkleK introducerer nu HVO 100 seks Circle K-stationer, hvilket vil give aktører på transportområdet bedre adgang til et mere bæredygtigt dieselprodukt. CirkleK betegner HVO 100 som ét af de vigtigste redskaber i den grønne omstilling af tung transport Hydrogeniseret Vegetabilsk Olie - eller HVO - har gennem se seneste år været bredt udbredt og anvendt i den tunge transport i Sverige og er nu ved at bryde igennem i Danmark som et attraktivt alternativt til den traditionelle dieselolie. Især den type HVO der er lavet på genanvendt madolie som for eksempel fritureolie til pomfritter - bedre kendt som ’UCO’ eller ’Used Cooking Oil’ - er populær. HVO 100 på seks stationer landet over UCO er på vej frem, fordi det er 100 procent fri for fossil olie. Produktchef Sisse Follmann fra Circle K Danmark peger på, at det er den type HVO, som Circle K nu tilbyder på seks stationer landet over. Åbningen af de første seks pumper er det seneste initiativ fra Circle K Danmark, som har til hensigt at gøre klimavenlige og alternative drivmidler tilgængelige og nemmere at tilgå. - Hos Circle K Danmark har vi infrastrukturen til at kunne hjælpe den grønne omstilling af transportsektoren på vej. Det er derfor, vi er i gang med at installere lynladestandere på tværs af landet. Det er derfor, vi har investeret i 50 millioner liter Power-to-X produceret e-methanol - eller ’flydende el’. Det er derfor, vi nu giver den tunge transport nem adgang til et CO2-reducerende alternativ til diesel direkte fra pumpen med HVO 100, siger hun. Dansk Transport & Logistik (DTL) glade for mulighederne Tilløbet til HVO i Danmark har været undervejs gennem et stykke tid. Blandt de største hurdler har været udbredelsen af et bredt netværk af HVO-pumper langs de danske veje. Med Circle K-stationer i eksempelvis Lind ved Herning, i København og i Nyborg bliver det nemmere for chauffører samt transport- og logistikvirksomheder at vælge HVO’en til, som et redskab i branchens grønne omstilling. - Det er en super god nyhed, at Circle K nu ruller ud med HVO på deres stationer og gør det nemmere at tilgå over hele landet. Når HVO100 og andre biobrændsler er baseret på genanvendte råvarer, er de nemlig blandt flere vigtige redskaber for vores medlemmer i deres indsats for at udlede mindre CO2 og bidrage til den grønne omstilling af transportsektoren, siger underdirektør Frank Davidsen fra vognmandsorganisationen DTL. Andre energiselskaber som YX, Q8 og OK har også HVO-produkter på listen over energiprodukter Fakta om HVO:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |