Svindel med dieselafgifter er blevet afsløret i Tyskland

Torsdag 14. januar 2021 kl: 13:25
Share  


Af: Jesper Christensen

De tyske myndigheder har med støtte fra politi-myndigeder i andre lande og med hjælp fra Eurojust afsløret en omfattende svindel med dieselafgifter. Svindlen har ifølge Eurojust kostet den tyske statskasse omkring 8 millioner euro - cirka 59,5 millioner kroner. To personer er anholdt - en i Østrig og en i Polen

Aktionen, der blev gennemført i samarbejde med myndigheder i 11 europæiske lande, var koordineret af Eurojust - European Union Agency for Criminal Justice Cooperation.  I alt 40 steder i 11 lande blev ransaget - 10 af stederne var i Tyskland i byer som Hamburg, Bremen, Duisburg og Freiburg.


De sigtede, der kommer fra Tyskland, Polen og Rusland, har i perioden fra 2018 og frem til nu, drevet et selskab, som på overfladen handlede med opløsningsmidler og rustbeskyttelse. Produkterne er ifølge tysk lov fritaget for afgift. I virkeligheden var det dieselolie og benzin, der blev solgt i store mængder uden afgift.


Fænomenet med at sælge brændstof forklædt som smøremidler eller lignende afgiftfrie produkter, er blevet mere og mere udbredt i Europa med store afgiftstab til følge.


De støreste mængder blev afsat ti kunder i Spanien, Italien og Storbritannien. Det lykkedes for den kriminelle gruppe  at undgå at betale afgifter til skattemyndighederne i Hamburg.


De anholdte bliver sigtet for skattesvindel og hvidvaskning af penge.


De 11 lande, der var involveret i aktion var Østrig, Bulgarien, Kroatien, Tyskland, Italien, Ungarn, Holland, Polen, Rumænien, Schweiz og Storbritannien.





Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.