Tysk lastbiltester kårer Göteborg-mærke som vinder

Onsdag 18. november 2020 kl: 09:26
Af: Redaktionen

Den tyske lastbil-tester Wolfgang Obermaier fra magasinet Truckers har gennemført en uafhængig brændstoftest af fire forskellige trækkere - en Volvo FH 460 I-Save, en Scania R 450, en MAN TGX 18.460 og en DAF CF 450. Testen endte med Volvo FH som mest brændstoføkonomiske lastbil

Den testede Volvo FH 460 opnåede det laveste forbrug, der nogensinde er registreret på Truckers testrute - og med en gennemsnitshastighed på 80,35 km/t. Volvo FH har ikke tidligere vundet på Truckers testrute. 


Hos Volvo Danmark A/S glæder produktchef Claus Jensen sig særligt over testens tre beskrivelser om henholdsvis: 
  • Det laveste brændstofbrug målt på testrute - med høj gennemsnitsfart
  • De fremragende køreegenskaber
  • Den nye digitale instrumentering

- "Fuelracer" viste et helt nyt niveau inden for brændstoføkonomi med et gennemsnit på kun 23,16 liter pr. 100 km gennem forbrændingskamrene. Intet testkøretøj på testruten har nogensinde klaret sig bedre. Ydermere forringer den høje gennemsnitshastighed på 80,35 km/t ikke resultatet, hvilket betyder, at chaufføren sagtens kan aktivere den nye Eco-tilstand til hverdagskørsel, siger han.


Den nye front med et opdateret design samt den målbart forbedrede aerodynamik, går heller ikke ubemærket hen under testen. Støjniveauet beskrives som ekstremt lavt i Globetrotter-førerhuset. Man mærker nærmest ikke den ”dynamiske coasting”, når trækkeren skifter mellem at accelerere til 88 km/t, til at køre i neutral i 82 km/t for at komme tilbage til de 88 km/t.


I-Save indeholder mange brændstofbesparende løsninger. Den vigtigste er Volvos 13-liters turbo compound-motor, der blev lanceret i starten af 2019 og er Volvo's hidtil mest brændstof effektive motor.


Interesserede kan læse mere om testen på Trucker.de - klik her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.