Forsikringsselskab tænker grønt ved valg af taxiselskabMandag 9. november 2020 kl: 11:53 Af: RDantaxi sikrer sig tre år mere med Topdanmark på kundelisten. Dantaxi's fokus på grøn omstilling har været udslagsgivende for Topdanmarks valg af taxileverandør Dantaxi fortsætter med aftalen med levere taxier til Topdanmarks gæster og de over 1.500 ansatte i hovedkvarteret i Ballerup. Sammenlignet med den tidligere aftale mellem de to selskaber har Topdanmark haft ønske om, at kørslen fremover fortrinsvis skal ske med el-taxier. Et ønske som Dantaxi, med knap 200 el-taxier i flåden, kan imødekomme. Københavns største flåde af el-taxier - Vi har Københavns største flåde af el-taxier. Kombineret med vores avanceret turformidlingssystem kan vi sikre, at Topdanmark kan vælge nul-emissions taxier som første valg uden at gå på kompromis med hverken tilgængelighed eller fremkørselstid. Topdanmarks engagement i el-taxier kan bidrage til, at flere chauffører vælger at skifte konventionel bil ud med el-bil, fordi der er konkret efterspørgsel fra en stor kunde. Det er rigtig positivt for den grønne omstilling hos os, påpeger Mike Petersen, der er salgschef i Dantaxi. Aftalen vil reducere udledningen af CO2 CSR ansvarlig i Topdanmark Pernille Fogh Christensen fremhæver, at Topdanmark ønsker at indgå i samarbejde med deres leverandører med det formål at reducere udledningen af CO2: - Dantaxi har fokus på grøn omstilling og el-taxier, og det lægger Topdanmark stor vægt på. Vi vil rigtig gerne indgå i et samarbejde med vores leverandører om hvordan vi kan bidrage til den grønne omstilling og derved støtte op om Regeringens mål om 70 procent CO2-reduktion inden 2030. Vi har selv opsat et mål om at blive CO2-neutrale i 2030 på en lang række områder, for eksempel driften af bygninger. Hvis vi sammen med Dantaxi kan bidrage til CO2-neutral taxi-kørsel, er det rigtig godt, siger hun. Samarbejdet mellem de to virksomheder er siden 2014 udvidet og fornyet af flere omgange. Ud over el-taxier som en del af aftalen får Topdanmarks ansatte en række fordele, når de i privat-regi benytter Dantaxi app’en til bestilling af en taxi. Aftalen er ligeledes gjort landsdækkende og omfatter også kørsel fra Topdanmarks afdelinger i Viby, Odense og Herning. Om Dantaxi:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |